Plus #1: BloodPop
’Where Are Ü Now’ startede Biebers genfødsel, ’ What Do You Mean’ skar den ud i pap, men det er ’Sorry’, der har stået tidens test og i dag utvivlsomt står tilbage som ’Purpose’s stærkeste og mest langtidsholdbare popsang.
Dét nummer var produceret af Michael Tucker aka BloodPop, tidligere kendt som Blood Diamonds og på ’Purpose’ krediteret som Blood.
Ja, navnet er lidt forvirrende, men BloodPop kan noget med at lægge et lille twist på ellers normativ popmusik. Det gjorde han på ’Sorry’, og det har han også gjort tidligere i sit arbejde med Grimes og sågar ’Mø’ (’Drum’).
’Friends’ byder ikke på vanvittigt meget nyt under solen, men den har samtidig lidt mere skarpe kanter end for eksempel ’What Do You Mean’ og et andet Bieber-gæstet nummer, som hitter i øjeblikket: David Guettas ’2U’. Det er formentlig BloodPops skyld.
Plus #2: Teksten bygger bro
Justin Biebers sværeste opgave både før og efter sit mere modne skift på ’Purpose’ har været at bygge bro mellem forskellige målgrupper. Han vil gerne tale til et ældre publikum uden at tabe de unge fans på gulvet.
Det er ikke fordi, at ’Friends’ er den dybe tallerken, men Bieber er ved at finde et emotionelt leje, der uden for mange svinkeærinder er til at relatere til, uden at det nødvendigvis kammer over af klicheer og pubertære betragtninger.
Det er i linjer som »My mama don’t like you and she likes everyone« fra ‘Love Yourself’, at Bieber skaber noget jordnært, men samtidig skarpt, og det fortsætter på sin vis på ’Friends’.
»Wonderin’ if you think about me / actually, don’t answer that«, synger han til ekskæresten, som han et eller andet sted gerne vil være venner med uden at vide, om følelserne står til at høre detaljer om hendes nye liv.
Det er en kunst at skrive – i bund og grund – banal kærlighedslyrik, så det føles ærligt og ikke klæbrigt, og det synes jeg, at Bieber slipper afsted med her,
Plus #3: Det Robyn-agtige beat
’Friends’ fortsætter som udgangspunkt stilen fra Biebers foregående og mere up-tempo-svingende hitsingler. Det smager godt nok ikke vildt meget af lyserød tropical house, men det er stadig dancepop med et snert af EDM.
Én af sangens helt store forcer er dog det der pumpende, synthfyldte discobeat, der minder mig om Robyn i hendes velmagtsdage anno ’Body Talk’ og ’Dancing On My Own’. Det er som en hitlisteplejet udgave af æstetikken fra ’Drive’-soundtracket omdannet til Biebers univers.
1. Minus: Det forvrængede omkvæd
Det har været en ting i et stykke tid nu: Det med at have et omkvæd uden den helt store tekstmængde, men i stedet forvrængede vokaler, der kommunikerer en robotiseret emotionalitet.
Sådan er det også på ’Friends’, og selv om Bieber tidligere har gjort det med stor succes, virker det også lidt som en gammel cirkushest, som trækkes rundt i managen endnu engang. Når nu det rent faktisk er hans første solosingle siden ’Purpose’, havde det været rart, hvis han var kommet til fadet med et nyt party-trick. Eller bare helt havde undladt det, sangen klarer sig helt fint uden.