Det fulde program til P3 Guld er ude – se alle de nominerede og optrædende

Det fulde program til P3 Guld er ude – se alle de nominerede og optrædende
Noah Carter er nomineret til P3 Talentet. (Foto: Frederik Gram/Soundvenue)

I løbet af de seneste uger er kunstnere som Kesi, albumaktuelle Benal, Noah Carter og Soleima blevet offentliggjort som nominerede til P3 Guld-showet, der løber af stablen på fredag den 22. september. Nu er det fulde program landet, og i den forbindelse er de nominerede til P3 Lytterhittet blevet afsløret, ligesom der er kommet flere optrædende på plakaten til prisuddelingen.

Det er P3’s lyttere, der i den kommende uge stemmer om, hvem der skal løbe med prisen for årets lytterhit. Her står valget mellem Scarlet Pleasures ‘Deju Vu’, Alex Vargas’ ‘Inclosure’, Phlakes ‘Ouch’ eller Karl Williams ‘Forstenet’.

Herudover er Scarlet Pleasure, Nelson Can og den unge popsanger Maximillian blevet tilføjet til aftenens optrædende, der allerede tæller de nominerede kunstnere til P3 Prisen og P3 Talentet. Se alle de nominerede nedenfor.

P3 Prisen:
Kesi
Benal

P3 Talentet:
Soleima
Hugo Helmig
Noah Carter

P3 Lytterhittet:
Alex Vargas – ‘Inclosure’
Scarlet Pleasure – ‘Deja Vu’
Phlake – ‘Ouch’
Karl William – ‘Forstenet’

Optrædende:
Scarlet Pleasure
Maximillian
Nelson Can
Kesi
Benal
Soleima
Hugo Helmig
Noah Carter

Læs også: Kesi nomineret til P3 Guld Prisen: »Hvis jeg ikke vinder, så lad være med at filme på mig«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af