De fleste har nok oplevet, at ens venner har succes, mens man selv træder vande. Men få har oplevet den følelse så intenst som Kimbo. Rapperen fra B.O.C.-crewet udgav nemlig et par stærke sange med en purung Gilli som gæst i 2011 (’Bagmand’, ’Penge jeg har’), der inkarnerede alt det, der gjorde den såkaldte grime-bølge så fascinerende: Det var råt, upoleret og strålede af talent. Det var også nogle af de første ægte gademusikvideoer, der blev lavet i Danmark.
Siden har der (udover den umixede Soundcloud-udgivelse ’La det lig’ fra 2016) været relativt stille omkring rapperen. Indtil i dag, hvor han har udgivet ’Ik spørg’ og ’Fortæl’ – hans første officielle udgivelser i flere år.
Kimbo var perfekt placeret til at slå igennem i 2011. Men mens barndomsvennerne Gilli, Kesi, Benny Jamz og Noah Carter har cementeret B.O.C. som landets største rap-crew, har Kimbo stået lidt på sidelinjen og set på. Bogstavelig talt, faktisk, for rapperen har været med på turnéer, hvor den unge rapper på klods hold har kunnet se vennerne gå fra upolerede grime-talenter til toneangivende rapstjerner.
Så sent som i juni udgav en anden myteomspundet, forsvundet B.O.C.-rapper – Noah Carter – sit debutalbum ’Couch Dreams’ efter mange år udenfor rampelyset. Det var en helstøbt udgivelse af internationalt format. Det ville altså ikke være første gang, et forsvundet B.O.C.-medlem dukker op af glemslens tåge for at præstere store ting. Samtidig er der også et stort pres: Kan Kimbo leve op til de høje forventninger?
’Ik spørg’ og ’Fortæl’ er i hvert fald et meget positivt tegn. Især førstnævnte rammer balancen mellem Kimbos henkastede vokal og produceren Marc Pless’ melodiske beat perfekt. Det er stemningsfuldt uden at blive søvnigt. Det er også milevidt fra den konfronterende stil fra 2011-numrene. Er Kimbo blevet voksen siden vi hørte fra ham sidst?
Lad os starte med det åbenlyse spørgsmål: Hvad har du lavet de seneste år?
»Jeg har arbejdet en masse og tjent nogle penge. Og så har jeg hele tiden lavet musik med de andre fra B.O.C.. Jeg har også været landet rundt flere gange med Kesi på turné – på diskoteker, skoler og alle mulige andre steder«.
Har det ikke kildet i dig efter at stå på scenen, når du har været på tour med eksempelvis Kesi?
»Hver gang jeg er ude og se en af de andre spille, tænker jeg: ’Jeg går hjem nu og går i gang med mit eget’. Jeg kan se, hvor det er ført hen for dem, så selvfølgelig får jeg lyst til at gøre det også. Det har hele tiden åndet mig i nakken, at det er det her, jeg egentlig skulle«.
Hvordan kan det være, du ikke gik efter musikken før?
»Ingen dårlige undskyldninger, jeg har bare ikke taget tingene seriøst før nu. Over alt hvor jeg er kommet hen i landet, har der været nogle, der genkendte mig og sagde: ’Hvor har du været henne al den tid? Hvorfor laver du ikke noget?’ Jeg har nok lovet folk rundt omkring nogle ting, der har trukket lidt ud«.
Så du har givet folk nogle løfter, du skal overholde?
»Helt bestemt. Men jeg har faktisk haft en del sange, jeg havde tænkt mig at udgive. Hvis du kommer hjem til mig, har jeg sikkert over 50 sange, jeg kunne spille for dig. Men så gik der for lang tid, og jeg nåede at blive træt af sangene. De seneste måneder har jeg arbejdet mere på musik, end jeg har gjort i de forrige mange år«.
Hvem har du arbejdet sammen med?
»Jeg har selvfølgelig lavet musik med de andre fra B.O.C. – vi hjælper altid hinanden. Jeg har sange med Benjamin (Benny Jamz, red) og Kian (Gilli, red). Men lige for tiden er det faktisk mest mig og min nye partner og producer Marc Pless, der er gået sammen. Jeg laver kun musik over hans beats, og han producerer kun for mig. Han fodrer mig med beats, hvilket motiverer mig vildt meget«.
Samarbejdet har resulteret i to nye tracks, der lige er udkommet. Kan du beskrive lyden?
»Det er hiphop, men jeg er også inspireret af r’n’b. Det er ikke så meget bare rap mere. Jeg er inspireret af melodier og toner. Jeg har selvfølgelig ikke udgivet noget i lang tid, men jeg har altid rappet, og nu føler jeg lidt, at jeg er over den der rap-ting, hvor det kun handler om at være den bedste rapper. Jeg vil gerne lave god musik – stemningsmusik. Før lavede jeg det, jeg kalder larmende musik: Der var mange lyde og meget der skulle ske. Nu kan jeg også tage det lidt mere stille og roligt«.
Føler du et stort pres over at udgive musik nu, hvor der er gået så længe, og hvor de andre B.O.C.-rappere er blevet så store?
»Ja, det gør jeg jo lidt. Især når folk tager fat på mig rundt omkring og siger, at de venter på det næste, og jeg siger til dem, at der snart kommer noget. Så skal jeg jo leve op til det. Og så føler jeg et pres overfor de folk, der elskede ’Penge jeg har’ og ’Bagmand’. Den slags musik laver jeg jo bare ikke mere. Så jeg håber folk tager imod de her sange med nye ører og åbne arme«.
Læs interview: B.O.C.-rapperen Noah Carter drømmer om en Grammy: »Jeg er den sindssygeste«