B.O.C.-rapperen Noah Carter drømmer om en Grammy: »Jeg er den sindssygeste«

I denne uge sætter vi fokus på lyden af 2017, og på vores liste over de 10 mest lovende navne i Danmark finder man blandt andre Noah Carter. Imens barndomsvennerne Kesi og Gilli vendte op og ned på dansk hiphop, sad han bag tremmer, men den musikalske ild brændte stadig inden i ham. Og nu er den for alvor blusset op. Men han vil ikke bare ride med på deres dansksprogede bølge.
B.O.C.-rapperen Noah Carter drømmer om en Grammy: »Jeg er den sindssygeste«
Foto: Frederik Gram/Soundvenue

Det er den 19. oktober, stedet er Pumpehuset, og Noah Carter skal spille sin første koncert. Han står på plakaten som opvarmning til de britiske grime-talenter Geko og AJ Tracey, men for de fleste er Nørrebro-rapperen hovedattraktionen.

Overalt spottes håbefulde fans, der har trodset efterårsregnen, og jeg overhører flere i køen, som venter spændt på at finde ud af, om Noah Carter virkelig er the real McCoy. For siden han tre uger forinden dukkede op som ud af det blå med førstesinglen ‘Do You’, har snakken om ham verseret i krogene.

På scenen gør Noah sit for at leve op til den hurtige hype. Han når omkring ti numre – kun to af dem er udgivet i skrivende stund. Især det nye UK funky-track ‘Sexy Nigga’ lyder som et kæmpehit, der bare venter på at ske. Han har lavet sangen til ære for sig selv, siger han fra scenen med sit charmerende smil.

Resten af sættet består mest af bastante bangers, men der er også plads til caribiske vibes og naturligvis ’Do You’ som klædelig afslutning. Og selv om den på tidspunktet er spritny, synger publikum med og laver et lyshav med deres smartphones.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Jeg var fucking nervøs og havde sommerfugle i maven. Men det var de gode af slagsen – admiralsommerfuglene«, fortæller han mig dagen efter.

Debutkoncerten blev i den grad bestået og hældte blot mere benzin på det opmærksomhedsbål, Noah Carter har fyret op for. Han priser sig lykkelig over at have haft barndomsvennerne og B.O.C.-kumpanerne Kesi, Benny Jamz og Stat-Ez med på scenen. For han er endelig klar til at følge i fodsporene på dem, efter at en fængselsdom i første omgang forhindrede ham i at være med, da de først brød igennem lydmuren i 2011.

Egentlig forventer jeg, at han er bagstiv med angribende tømmermænd efter en gedigen fejring af sit første show, men sandheden er en anden.

»Faktisk tog jeg med min mor på shawarmabar for at spise lidt mad. Jeg havde for en gangs skyld nok i mig selv, så jeg ville bare chille. Det var først ved sekstiden i morges, at jeg faldt i søvn«, fortæller han.

IMG_7180
Noah Carter på scenen i Pumpehuset. Foto: Samy Khanthani/Red Bull Content Pool.

Fri Noah Carter

Men hvem er Noah Carter egentligt? Har man fulgt bare en smule med i dansk hiphop de senere år, burde mantraet Fri Noah Carter ringe en klokke. Blandt andre Gilli og Ukendt Kunstners Hans Philip har sendt shout-outs i retning af Noah, som Sivas også har udråbt som fremtiden for dansk hiphop – og selv om det var før ‘Do You’, var udmeldingen ikke blot baseret på få ufærdige demoer.

Noah har nemlig tidligere optrådt under aliasset Carter The Kid eller bare CTK, og han har flere features på cv’et blandt andet på tidlige singler fra Benny Jamz (‘Ingen kærlighed’) og Kesi (‘Bomber over centrum’) samt senest på Freja Kirks ‘Ride’ og FSL’s ‘Det’ som om’.

Men bedst som B.O.C. bragede ind på den danske musikscene ført an af Kesi og Gilli, endte Noah altså i fængsel i stedet for på scenen med barndomsvennerne. Han har ikke lyst til at snakke om hvorfor, men han sad inde helt frem til 2014. Og det var derfor, mantraet Fri Noah Carter opstod.

»Det har været spild af min tid, især når jeg har set, hvad mine venner har opnået, imens jeg har været væk. Tre år væk fra alting er lang tid. Det, de har opnået, er fucking sindssygt, og jeg vil prøve at gøre det samme, hvis ikke større, de næste tre år«.

Og han virker i den grad tændt. Det tog ham noget tid at finde tilbage til musikken, efter at han blev løsladt, men nu er han klar, og man mærker hans brændende motivation, når man snakker med ham.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Jeg har genfundet min kærlighed til musik, og jeg har fundet ud af, at det er det eneste, jeg rigtig gider at lave. Det er det eneste, jeg står op for om morgenen. Jeg er Noah Carter – nu er jeg kun Noah Carter«, slår han fast i forhold til sit tidligere CTK-alias.

Og det mærker man på ‘Do You’, der var hans første nummer i eget navn. Den svingende r’n’b-ballade giver med sin Hennedub-producerede, svævende storby-feel associationer til Drakes OVO-label.

Blot tre uger senere diskede han op med endnu en skæring. Denne gang den ambolttunge banger ‘B.O’ (en yderligere forkortelse af Bomber Over Centrum-akronymet, som hans crew bærer rundt på) med Ukendt Kunstners Jens Ole McCoy på producerknapperne. Med ominøst klaver, dundrende bas og en angrebslysten Noah lyder nummeret som noget, Future kunne levere, og er en diametral modsætning til førstesinglen. Troede man, at upolerede midnatsromancer var opkomlingens speciale, demonstrerede han her, at han også mestrer den hårde trap.

Og med de to adrætte snuptag fik Noah bevist, at hans navn er kommet for at blive.

Musik ind med modermælken

Selv om de fleste først for alvor har lagt mærke til Noah Carter nu, så har musik altid været en del af hans liv. Musikken fik han ind med modermælken i et hjem på Nørrebro, hvor han takket være sin enlige mor voksede op til tonerne af hiphop og neo-soul fra de gyldne 90’ere.

»Min mor synger selv. Og vi hørte meget Erykah Badu, Jill Scott, Talib Kweli, Common og Mos Def derhjemme. Så jeg har altid haft det melodiske i mig«, siger han, da jeg snakker med ham et par uger før Pumpehus-koncerten.

I dag er hans musiksmag alsidig, og han gider ikke at begrænse sig selv.

»Jeg hører selv al slags musik. Jeg hørte L.A. Reid (kendt amerikansk sangskriver og producer, red.) sige i et interview, at der kun findes to slags musik. Dårlig musik og soulmusik. Soulmusik er god musik. Det er det der, man føler. Det er det, jeg prøver at lave. Hvis det lyder godt, er det fuldstændig ligegyldigt, hvilken genre det er«.

Og selv om Noah ikke lægger skjul på, at han sigter efter stjernerne – drømmen er en forjættet Grammy – vender han ofte tilbage til gruppen, hvor det hele startede: B.O.C.-holdet. For Nørrebro er hjemmet, og B.O.C. er familien. Han tilegner kollektivet en vis ære i alt, hvad han foretager sig – og ikke uden grund.

»Det var faktisk Benjamin (Benny Jamz, red.), der fik mig til at starte med rap. Vi voksede op i samme gård, altan til altan, da vi var 11-12 år«, forklarer han med iver i stemmen og livlig gestikuleren.

Også Kesi er en barndomsven, som for mange år siden introducerede ham til flere af de personer, der i dag udgør B.O.C.

»Oliver (Kesi, red.) er fra Thorsgade, som ligger måske en kilometer længere nede ad vores vej i Titanparken. Han rappede, og det gjorde Benny også, og så var det sådan noget med, at de skulle battle hinanden. Benjamin og jeg og to af vores venner fra gården gav en koncert i Nørrebroparken til et arrangement, hvor Oliver faktisk kom hen til os efter showet. Jeg husker han kom sådan helt syg og skinny, han lignede sådan en rigtig Nørrebro-sjakal«, forklarer Noah skælmsk med et latterudbrud.

Jeg var med til at starte alt det her rap med drengene

Resten er historie. Kimen til B.O.C. var lagt. Alligevel er Noah overbevist om, at han nu må gå sin helt egen vej for at slå igennem.

»Jeg var med til at starte alt det her rap med drengene, men jeg vil ikke bare komme ud og hoppe med på bølgen. De seneste to år jeg har været ude, har jeg kunnet lave en sang med Kian (Gilli, red.), Oliver og Sivas hver eneste dag, hvis jeg havde lyst. Men jeg vil gerne have min helt egen ting«, forklarer han, og det er også en af grundene til, at han i dag har valgt at synge og rappe på engelsk.

NoahCarter

Øje for eget talent

Trods det begrænsede bagkatalog, fornemmer man hurtigt, at Noah er alt andet end en nybegynder i miljøet. Han virker selvsikker, men samtidig imødekommende. Det føles lidt, som om alt, hvad han siger, er taget ud af et sæt filmreplikker, der har til formål at skabe wow-reaktioner, men de slynges rapt og helt naturligt ud. Egoet fejler absolut ingenting.

»Jeg er den sindssygeste, når det kommer til stykket. Det ved jeg med mig selv. Jeg har altid vidst det, og jeg har altid fået det at vide. Når det kommer til mit pen game, kan jeg skrive bedre end de fleste. Jeg er først begyndt at tage det seriøst nu, men når jeg når til track 50, er det game over. Og jeg rammer 20 sange lige om lidt«.

Det ser i den grad ud til, at mange andre end ham selv har øje for Carters åbenlyse talent for både sang og melodi, timing og lyrik. Og hans engelsksprogede kvaliteter har allerede resulteret i tilbud fra flere større pladeselskaber og opmærksomhed fra radioværten Ebro Darden på Apple Beats 1.

»Der er nogle forskellige tilbud, jeg skal tage stilling til. Jeg vil hellere bare have, at musikken snakker for sig selv til at starte med. Altså at det kommer ud lidt efter lidt i stedet for lige pludselig at tro, at jeg skal være en fucking superstjerne«.

Noah Carter forventer at udgive flere singler i starten af 2017.

Læs også: Breakin’ Sound 2017: De 10 mest lovende danske navne

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af