TRACK. Der er meget at komme efter på Carmons nye ep, ’Anderledes aura’, der landede fredag uden større fanfare.
Fra den kølige intro, hvor den tidligere DC-rapper er ude med riven – »til redaktøren inde på EB«, lyder ep’ens første linje – til ’Northside Rodeo’, der af uransagelige årsager interpolerer ’Jens Hansen har en bondegård’.
Og selvfølgelig det obligatoriske Jamaika-samarbejde, den melankolske, overvejende akustiske ’Cobra’, der udkom som single i januar, og som endnu en gang understreger duoens unikke kemi.
Det er imidlertid en anden kollega, der gæster tracklistens højdepunkt, ’Snik snak’. Nemlig Noah Carter, der foruden et herligt storsnudet vers – »ikk’ snak til mig om dryp, bror, jeg øsende« – også leverer sit hårdeste omkvæd siden i hvert fald ‘Flad af grin’.
Noah Carter er bedst, når han er i sine følelsers vold – på det eminente titelnummer fra sidste års ’Guld&grønne’ kommer han hele registret igennem på bare to minutter – men her virker han mest af alt bare skidesur.
»Snik snak er noget, jeg bænk’ og træner ryg til«, rapper han sammenbidt om de falske venner, han ikke spilder tiden på, inden producerspiren Llaurichh supplerer med et tungt tromme-fill og et veltimet »ooh!«.
Carmon selv er som altid leveringsdygtig i iskold gaderap (det er ikke uden grund, at manden har kaldt sit pladeselskab Icy Environment), men på ‘Snik snak’ formår han faktisk også at være ret sjov.
Altså, tag bare den her afvisning af en bejler i VIP-sektionen: »Niks pille, sweetie, det’ en glizzy, ikk’ en boner«.
I et nyt interview forklarer Carmon, at han for to år siden gik independent, fordi han var træt af høre andre folks mening. Den følelse kan Noah Carter tydeligvis genkende på et af årets bedste danske hiphopsamarbejder.
Til dig, der kan lide: Bænkpres. Noah Carter, når han er sur. VIP-sektionen. At være ligeglad med, hvad andre mener.