Masasolos spacepop sender lytteren på en overdådig galakserundfart
De danske psychpoppere i Masasolo lagde allerede sidste år i kakkelovnen til noget stort med den stærke ‘Breakup’-ep. Med debutalbummet ‘At Sixes and Sevens’ byder Morten Søgaards bandprojekt os nu med på en yderst vellykket lydrejse ud i galaksen.
Hvis nogen skulle have mistænkt Masasolo for blot at være en snarligt bristende boble i kølvandet på Tame Impala, kan den tanke roligt manes til jorden. Selvfølgelig er slægtskabet med de australske psychrockere ej at fornægte, men siden ep’ens udgivelse har bandet i dén grad udviklet en egen og ganske distinkt lyd, som deres første fuldlængde bærer så fint præg af.
Stilistisk spænder de ni sange fra psykedelisk, tempofyldt og intergalaktisk spacepop til melankolske og vedkommende fløjlsballader med kant. Albummet åbnes flot og brusende med ‘Just As Real’, der bliver et stærkt take-off til sange som ‘And To Know This’, ‘Love Here Tonight’ samt lukkeren ‘Maybe It’s Gonna Be Fine’, der alle er overdådige med kaskader af stjernestøvsbedryssede synths og fræsende guitarsoli, der sender ørerne på raketfart ud i en musikalsk komettåge.
Ligeledes levnes der plads til sange som den smukke ballade ‘Ordinary Day’, der med Air’sk skønhed glider vægtløst og forførende gennem himmelrummet, samt den fabelagtige single ‘Blackie the Blue’, der med storladen guitarsolo og kløgtige, klassiske popgreb er en flot sang og et væsentligt element i albummets samlede stjernebillede.
Hos Masasolo er lyrikken ikke hovedattraktionen og har aldrig været det. Dog har tekstuniverset siden ‘Breakup’ bevæget sig i en retning, der rummer en større eftertænksomhed, dybde og modenhed, som de knuste hjerters ord ofte ikke favner. Store sange som ‘Love Here Tonight’, ‘Blackie the Blue’ og ‘Maybe It’s Gonna Be Fine’ fordeler sig jævnt over albummets godt 40 minutter og lader plads til fine ballader og uventede pudsigheder, som er yderst tilfredsstillende.
Albummet løfter sig nævneværdigt over ep’en ved at være et samlet og smukt værk og mere end blot et par håndfulde isoleret set velfungerende sange, som ep-formatet ofte kan bære præg af. ‘At Sixes and Sevens’ vokser i ørerne for hver gennemlytning, og hermed har Morten Søgaard og co. konsolideret deres kunstneriske tyngde og sendt navnet Masasolo lige lukt op på den musikalske stjernehimmel.
Kort sagt:
Danske Masasolo beviser sit musikalske værd med en distinkt lyd, der ikke lader os i tvivl om, at de er kommet for at blive. ‘At Sixes and Sevens’ er en yderst vellykket musikalsk raketfart ud i galaksen fyldt med storladen, smuk spacepop og et mere vedkommende og modent tekstunivers.