I fredags udgav King Krule albummet ‘The Ooz‘, og i går optrådte han så i musikprogrammet ‘Later… with Jools Holland’ hos BBC med nummeret ‘Dum Surfer’.
‘Dum Surfer’ havde en halvdyster video, hvor King Krule optrådte som frontmanden for et zombie-band, og selv om bandkonstellationen var den samme hos Jools Holland, havde de droppet zombie-temaet. Der var skruet op for saxofon- og guitarsoli, og nummeret blev næsten til en duet mellem Archy Marshall og bassisten, der med en imponerende brummen sang med.
Udover King Krules punk-jazzede optræden, bød aftenen også på optrædener fra Grizzly Bear og SZA, der optrådte med henholdsvis ‘Mourning Sound‘ og ‘Normal Girl’.
Du kan tjekke King Krule ud øverst og Grizzly Bear og SZA nederst. King Krule spiller i december i København.
Læs anmeldelse: King Krule ‘The Ooz’