Det er Miley Cyrus-uge hos Jimmy Fallon, og popstjernens Dido-cover med Adam Sandler er altså langt fra det eneste, vi får fra den front i denne uge. Miley, der i sidste uge udgav det nye album ‘Younger Now’, satte sig også i den varme stol hos talkshow-legeonklen, der udfordrede hende i musikgenrer.
Miley og Fallon skiftedes til at synge hits ud fra tilfældige musikgenrer, hvilket resulterede i en softrock-version af ‘Cotton Eye Joe’, mens R. Kellys ‘Ignition (Remix)’ bliver gjort til en vaskeægte bluegrass-basker og Cardi B’s ‘Bodak Yellow’ transformeres om til en storstilet popballade.
Se med i toppen – og husk endelig at lægge mærke til Mileys små, dybe ‘høhø’-grin mellem numrene.
Læs også: 14 navne Roskilde Festival bør booke til Orange Scene – bl.a. Miley Cyrus