Charli XCX’s overdådige popfest er soundtracket til en euforisk rumrejse
Forestil dig, at du er på et rumskib. Et glitrende, gennemsigtigt letvægtsrumskib, der svæver ubesværet gennem galaksen. Med dig har du blandt andet en estisk rapper, tre skandinaviske sangerinder, en queer-robot, et elektronisk kirkeorgel og en sampler med en blanding af lyde fra computerspillet ’Final Fantasy’ og noget, der lyder lidt som eurodance a la Cascada. Cirka sådan føles det at blive taget igennem Charli XCX’s nye mixtape, som ganske enkelt er et popmesterværk, der ikke lyder som noget andet fra 2017.
Fra det første nummer, ‘Backseat’ med Carly Rae Jepsen som gæst, bliver man skudt afsted på en fuldstændig vanvittig rejse i et eksplosivt, grandiost og ti numre langt popunivers, der skider højt og helligt på alle konventioner og forventninger til, hvad der gør musik ‘autentisk’ eller ‘ægte’.
For der er nok ikke én eneste lyd på på ‘Pop 2’, der ikke stammer fra eller har været igennem en computer. Selv Charli XCX’s stemme høres kun få gange uden autotune- eller vocoder-knas, og på ‘Femmebot’ feat. Mykki Blanco & Dorian Electra synges der endda om at være en robot: »Go fuck your protoype / I’m an upgrade of your stereotype / don’t come with a guarantee / I’ll use you up like your my battery«. Det er én stor futuristisk, postmoderne våd drøm udfoldet i eminent popsangskrivning.
På ‘Pop 2’ og Charli XCX’s andet 2017-mixtape, ‘Number 1 Angel’, har briten slået pjalterne sammen med producere fra pladeselskabet PC Music, der blandt andet er kendt for kunstnere som Hannah Diamond og QT. PC Musics karakteristiske, statement-syntetiske popproduktioner er tydeligt blevet en del af Charlis lyd, som altid har været ærkepoppet, men aldrig før er nået denne sc-ifi-galaktiske yderste potens, der nærmest stiller spørgsmål til grænsen mellem menneske og maskine. Og sammensmeltningen af Charli XCX og PC Music udmunder virkelig i noget fantastisk og fremadsynet pop.
På numre som ‘Femmebot’ og ‘Delicious’ feat. Tommy Cash balancerer hovedpersonen hele tiden på grænsen til noget, der lyder som østeuropæisk eurodance, men den går aldrig fuld slavevodka. Den elegante balance, hvor Charli XCX går akkurat til grænsen af det kitschede eller usmagelige, gør ‘Pop 2’ til noget ret enestående, selv om mixtapet stadig er klassisk pop i sin kerne – hvilket man også hører på numre som den underspillede ‘Out Of My Head’ feat. Tove Lo & Alma og ‘Porsche’ feat. Mø.
Højdepunkterne er mange, men særligt førstesinglen ‘Unlock It’ feat. Kim Petras og Jay Park skiller sig ud med sine maniske arpeggiator-synths, hjemsøgende melodier, og den måde, hvorpå Charli XCX gang på gang bygger op til et drop, der aldrig kommer. Det føles næsten som en lille albue i siden til den store mængde af EDM-pop, der udelukkende forlader sig på et forløsende basdrop og et simpelt instrumentaltema. Charli XCX tvinger i stedet sin lytter til at blive siddende på kanten af stolen i fire minutter. Hun nægter at ty til crowdpleasende tricks.
Euforien optræder dog ikke kun i højstemte popbangers, men også i dybe og grandiose lydflader, der nærmest har en religiøs højtidelighed over sig. ‘Lucky’ er bygget op af kunstige vokalharmonier, og med de kirkemusik-agtige nedgående passager viser Charli XCX sig næsten som en Bach fra fremtiden. Jep, Johann Sebastian Bach.
At ‘Lucky’ desuden har en smuk, simpel breakup-tekst gør kun oplevelsen endnu finere: »Baby you’re so lucky / but did you ever love me? / you’re just way too numb«.
I et år, hvor en stor del af popmusikken på hitlisterne har fulgt den samme form med enten afrobeat-, latin- eller EDM-inspirerede undertoner, er det uendeligt befriende, at Charli XCX går en anden vej og laver et kompromisløst ærkepop-album, der både bruger og udfordrer popklichéerne. Den syntetiske poplyd er måske en af de mest forhadte, men hun serverer den uden omsvøb og beviser, at den kan meget mere, end den får anerkendelse for. Og omringet af markante gæstestjerner fremstår hun som den autoritære, overskudsagtige kurator af årets mest overdådige popfest.
I juli udgav Charli XCX’s den bedårende popperle ‘Boys’, men med ‘Pop 2’ har hun virkelig hævet barren for, hvad hun kan.
Kort sagt:
Charli XCX har lavet et popmesterværk, der ikke lyder som noget andet fra 2017. På ‘Pop 2’ har hun slået sig sammen med producerne fra pladeselskabet PC Musik, og sammensmeltningen har resulteret i noget fantastisk og fremadsynet pop. Charli XCX’s kompromisløse, ærkepoppede album er en befrielse i et popår, der har bygget på mange af de samme trends, og på ‘Pop2’ fremstår hun som den overskudsagtige kurator af årets mest overdådige popfest.