Der er udsigt til nyt Gorillaz-album i 2018

Der er udsigt til nyt Gorillaz-album i 2018
Gorillaz i Royal Arena. (Foto: Samy Khabthani/Soundvenue)

Gorillaz udgav albummet ‘Humanz’ i april, men med god sandsynlighed behøver man ikke vente længe på endnu en udgivelse fra tegneseriebandet. I et interview med Taschen har bandets Jamie Hewlett fortalt, at der er nyt på vej næste år.

»Jeg arbejder på et nyt album, som vi udgiver næste år, så vi fortsætter direkte med et nyt album uden pause. Normalt har vi en pause på cirka fem år, men vi tænkte: ‘Lad os fortsætte, for der er ideer til et par album endnu’. Så det bruger vi hele næste år på, og muligvis også året efter det«.

Gorillaz er et af de offentliggjorte navne til næste års Roskilde Festival, så måske der er mulighed for at høre spritnye sange på Orange Scene?

Du kan høre interviewet med Jamie Hewlett forneden. Han taler om næste års udgivelse omkring 10:20.

Læs anmeldelse: Gorillaz i Royal Arena: Damon Albarn og hans tegneseriehold fandt deres ideelle hjemmebane

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af