Bedst som juledagene med masser af (mere eller mindre tvungen) familiehygge går på hæld, slipper Jay-Z en intens billedside til det mindst lige så intense ‘4:44’-track ‘Family Feud’.
Den nye video, der er instrueret af Ava DuVernay, strækker sig over hele otte minutter inklusiv nye toner fra Flying Lotus. Videoen indledes af Jay-Z, der går i kirke med sin 5-årige datter, Blue Ivy, i hånden for at skrifte. Mens Jay-Z går mod en bekendelse af sine synder, venter en stærk, kølig Beyoncé naturligvis ved alteret.
Foruden familien inkluderer videoen optrædener fra blandt andre Michael B. Jordan, Thandi Newton, Brie Larson, Rashida Jones, Mindy Kaling, Rosario Dawson og Jessica Chastain.
Se hele videoen via Tidal lige HER, eller få et lille smugkig via Beyoncés Youtube-kanal herunder.