Musikårets otte bedste tv-optrædener – og to, vi bare gerne vil glemme

Fra inderlige ballader til næsten overjordiske sceneshows. Vi har kåret årets bedste musikalske tv-optrædener samt to begivenheder, der bare skal begraves i 2017 for evigt.
Musikårets otte bedste tv-optrædener – og to, vi bare gerne vil glemme
Beyoncé til årets Grammy Awards. (Foto: Larry Busacca/Getty Images)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Kesis helikopterentré til Danish Music Awards

Kesi er dansk hiphops store showman, og i en tid, hvor rappere tit kæmper med at nå udover scenekanten på grund af generel ugidelighed, har Nørrebro-rapperen gjort en dyd ud af at opildne sit publikum med crowdsurfing, næsten manisk energi og rimelig spektakulære koncertopsætninger.

Til P3 Guld havde han omkring 50 kvinder på scenen til ’Mamacita’, men dén overgik han endnu engang til DMA, hvor han ankom i en helikopter og derefter forvandlede scenen til ’Zanzi-Bar’, hvor han festede med et mindre crowd omkring sig – blandt andet Noah Carter. Okay, helikopterscenen var godt nok delvis faket, men Kesi fortjener point for at bringe showet tilbage til hiphoppen.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Samphas vemodige ‘(No One Knows Me) Like the Piano’ hos Jimmy Fallon

Samphas udtryk handler i kernen om ensomhed. ’(No One Knows Me) Like the Piano’ handler om at være alene hjemme i sin nylig afdøde mors hus ved klaveret og forsvinde ind i musikken. Og i Samphas optæden hos Jimmy Fallon genskaber han netop den intimitet på en måde, man knap troede mulig på tv.

Sampha synger med halvlukkede øjne foran en mørk, orangetonet baggrund og lader sin ekstremt karakteristiske stemme svæve væk. Intimiteten og følsomheden fra klaveret i moderens hus bliver teleporteret ind i studiet. Det er et af den slags smukke, stille øjeblikke, der egentlig ikke burde lade sig gøre i et Late Night-talkshow.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. SZA i ‘Saturday Night Live’: Kvindekor og eventyrlige blæsere

Årets r’n’b-komet SZA optrådte i ‘Saturday Night Live’ med numrene ‘The Weeknd’ og ‘Love Galore’, og særligt hendes overskudsagtige fremførelse af ‘The Weekend’ står ud som noget helt specielt. Hendes performance er et fløjlsblødt, eventyrligt lydtæppe af klarinet, fløjte, trompet og et imponerende kvindekor.

SZA’s sangskrivning er on point, og den eneste anke er, at hendes konstant lukkede øjne holder seerne lidt ude af hendes ellers meget personlige, nedbarberede tekstunivers.

Men SZA’s rolige, elegante attitude fik hende samtidig til at fremstå som en slags slacker-diva, der overlegent og uden bekymring er klar til at erobre 2018 – endnu mere end hun erobrede 2017.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Benals overlegne optræden til P3 Guld

Den elektroniske rap-duo leverede ikke kun en næsten perfekt liveoptræden til P3 Guld. De skabte også en liveoptræden der perfekt viste, hvem de er.

Det var et show som kunstnerne selv: Uforudsigeligt, energisk og dynamisk. En optræden, der levede af kontraster og modsætninger. Benjamin rappede energisk som aldrig før, mørke og lys skiftedes med at omfatte scenen, og koncertforløbet var ligeså uforudsigeligt som produceren Alberts nuancerede beats. En dreng, der lignede Benjamin til forveksling, kom og sang omkvædet, en række strygere blev involveret, og til sidst løb Benjamin ud blandt publikum.

Optrædenen viste den risikovillighed, uforudsigelighed og inderlighed, der gør Benal til en af de mest fascinerende danske (hiphop-)grupper lige nu. Man kunne ikke forestille sig et bedre visitkort end denne video.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Lordes tårefremkaldende optræden i ‘Saturday Night Live’

Lorde er en virkelig karismatisk performer, og da hun optrådte i ‘Saturday Night Live’ demonstrede hun både et velsmurt performer-gen og en stille eftertænksom indlevelse.

På breakup-hymnen ‘Green Light’ fra albummet ‘Melodrama’ var der skruet op for hendes karakteristiske, vilde fagter og danse-moves, mens tempoet blev taget ned på den utrolig smukke ‘Liability’ fra samme album.

Her sad hun ryg mod ryg med producer og sangskriver Jack Antonoff, der har været med til at lave ‘Melodrama’. I et kæmpe spotlight sang Lorde sårbart om at blive forladt og være en byrde for folk hun holder af. Du kan godt finde Kleenex frem.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Chance the Rapper hos Stephen Colbert: Samfundsrevsen og ukuelig ro

Stemningen er altid lige ti procent mere intens, når en kunstner præsenterer spritnyt materiale, og da Chance the Rapper optrådte hos Stephen Colbert var det med et nummer, han havde skrevet kun et par dage forinden.

Sammen med den canadiske r’n’b-sanger Daniel Caesar rappede Chance sig igennem det unavngivne nummer, der både var samfundsrevsende og dybt personligt. Det mest bemærkelsesværdige ved Chances optræden er hans ukuelige ro og den måde, han nærmest taler direkte til sit publikum. Det lyder corny, men ja, det føles bare virkelig real.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. St. Vincents ceremonielle optræden hos Jimmy Fallon

Der skal virkelig meget til, før en kort optræden i et tv-show når samme kunsteriske højder, som når man er til en rigtig koncert. Men St. Vincents optræden hos Jimmy Fallon i november var virkelig noget for sig.

Annie Clarks nærvær og indlevelse er hypnotiserende, og det smukke nummer ‘Slow Disco’s sørgmodige, rørende tekst står ekstremt klart i det begravelseslignende scenarie, der blev skabt til lejligheden.

Den perfekte optræden gav næsten en følelse af, at man var vidne til en livefremførelse af en musikvideo.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Frugtbarhedsgudinden Beyoncé til Grammy Awards

Der er ingen, nogensinde, der kan slå Beyoncé i den her disciplin.

Sangerinden er ikke kun ekstremt stærk live og genial til at tænke sine album som visuelle udgivelser, hun er også en kunstnerisk iscenesætter, der forstår at mestre og nytænke de her tv/award show-optrædener.

Det viste hun i den grad til årets Grammy-show, hvor hun skabte et slags totalkunstværk, der primært var en hyldest til moderskabet. Musikken, der inkorporerede to sange fra ’Lemonade’, slående visuals, en række dansere og den højgravide sangerinde i centrum iscenesatte Beyoncé som en nærmest metafysisk moderskikkelse. Det var bjergtagende.

Det begyndte med, at hun svævede ud i sin egen krop, fortsatte med en svævende stol og sluttede i en slags tilbedelsesceremoni. Sangene ’Love Drought’ og ’Sandcastles’ blev til salmer for moderskab, kvindelighed og sammenhold. Det er på grund af hendes musik, at hun er elsket – men det er på grund af optrædener som denne, at Beyoncé decideret forgudes.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den prøver vi at glemme #1: Katy Perrys bizarre optræden i ‘Saturday Night Live’

Så mange ting var rodede ved Katy Perrys besøg i ‘Saturday Night Live’.

Dragqueens, the backpack-kid og et slangemenneske var bare nogle af de ting, der foregik på scenen til ‘Swish Swish’. Hvis der var en mening med galskaben, var den meget svær at få øje på.

Det akavede stemning blev kun løftet på ‘Bon Appetit’, hvor de meget utilpasse Migos rappede på et kæmpe buffetbord ved siden af en akavet Katy Perry, hvis ‘hiphop-moves’ naturligvis blev et meme og pustede endnu mere til bålet omkring popstjernens kulturelle appropriation.

Katy Perry lader til at have gennemgået en mindre identitetskrise på sit seneste album ‘Witness’, og det blev kun tydeliggjort med denne optræden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den prøver vi at glemme #2: Ed Sheeran og Lil Uzi Vert til MTV Video Music Awards

Lil Uzi Verts ’XO Tour Llif3’ er en af årets smukkeste numre, men rapperen var tæt på at ødelægge sin sang fuldstændig til MTV Video Music Awards. Han valgte nemlig at fremføre sin sært skrøbelige, narkotiserede kærlighedssang sammen med den person, der mindst burde være i nærheden af den: Ed Sheeran.

Efter at den åh så-sympatiske sanger havde optrådt med en lunken udgave af ’Shape of You’ foran en række halvhjertede flammer, kom Lil Uzi Vert på scenen for at mumle et par svært forståelige linjer, hvorefter Sheerans lumre backpackerfolk-stemme kunne brumme henover det smukke omkvæd fra ’XO Tour Llif3’.

I det mindste kom der et godt meme ud af det, for i samme sekund Ed Sheeran begyndte at synge, fangede kameraet Cardi B, der lavede et så skeptisk ansigt, at det næsten er utroligt, Sheeran ikke tabte guitaren af skræk.

Læs også: Årets 13 mest markante musikvideoer

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af