I slutningen af 2017 annoncerede Soundcloud-rappere som XXXTentacion og Lil Uzi Vert, at de var stoppet med at tage stoffet Xanax, efter at 21-årige Lil Peep døde af en overdosis. Nu følger to af scenens største Xanax-ambassadører trop.
Smokepurpp og ‘Gucci Gang’-rapperen Lil Pump har nemlig annonceret, at det er slut med Xanax i 2018. Smokepurpp har tweetet »vi efterlader Xanax i 2017«, mens Lil Pump har uploadet et Instagram-billede, hvor han blandt andet skriver: »Jeg tager ikke Xanz mere, fuck Xanax 2018«
Det nytårsforsæt er en tiltrængt udvikling i miljøet omkring Soundcloud-rap, der ellers tit har glorificeret stofferne. Lil Pump fejrede eksempelvis sin første million følgere på Instagram med en Xanax-formet kage. Men efter Lil Peeps død er der kommet en mere flersidig diskussion af stoffernes bagside.
Rapperen Travis Scott har desuden retweetet Smokepurpps udmelding og tilføjet: »Det her tweet gør mig så glad«.
Læs også: Efter Lil Peeps død: Hiphoppen forsøger at skylle stofferne ud
This tweet made me happy !!! pic.twitter.com/BcfWusgG3k
— TRAVIS SCOTT (@trvisXX) 1. januar 2018
Læs også: Efter Lil Peeps død: Hiphoppen forsøger at skylle stofferne ud