Hør Kendrick Lamar på Nipsey Hussles nye sang ‘Dedication’

Hør Kendrick Lamar på Nipsey Hussles nye sang ‘Dedication’
Kendrick Lamar. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

Kendrick Lamar gør for tiden meget ud af at samarbejde med andre kunstnere. På hans ‘Black Panther’-soundtrack giver han rampelyset til navne som Vince Staples, SOB X RBE og Jorja Smith, og i går kunne vi meddele, at han optræder på det spritnye album ‘Effected’ fra Dreamville-rapperen Cozz.

Nu gæster han endnu et nummer, denne gang fra rapperen Nipsey Hussle. Nummeret hedder ‘Dedication’, og de to rappere fortæller passende nok om at være dedikerede til deres håndværk. Begge kunstnere viser sig fra personlige, selvbevidste sider, og mens deres flows er meget forskellige, hjælper de begge med at understøtte samme stemning. Beatet kan dog med sine mange luftige vokalsamples virke lidt skæv over for tekstens hårdføre tone.

Nipsey Hussle har udgivet 11 mixtapes og et album i løbet af de sidste ti år. Der er intet nyt om, hvorvidt ‘Dedication’ er en del af en kommende udgivelse.

Læs anmeldelse: Kendrick Lamar ‘Black Panther’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af