Young Fathers faser hiphoppen ud på det mere strømlinede ’Cocoa Sugar’
Den skotske trios tredje album viderefører tendenserne fra deres forrige udgivelser og rykker fokus mod det melodiøse og længere væk fra hiphoppen.
Der er generelt skruet ned for eksperimenterne og energien, og man savner større kompromisløshed til at turde gå planken helt ud – enten på det eksperimentelle eller det strømlinede plan.
Med nedjusteringen af de skæve indslag ender vi denne gang endnu længere væk fra de tidlige ep’er ‘Tape One’ og ‘Tape Two’, men strømliningen af universet er ikke nødvendigvis en skidt ting. De eksperimenterende elementer har før skabt forvirring og rod, og det er faktisk de mest ensartede sange, der fungerer bedst på det nye album.
Det høres tydeligst på den poppede single ‘In My View’, der må være en af gruppens mest polerede numre til dato. Men det virker. Sangen fungerer glimrende med den klassiske klavesrytme og de fængende r’n’b-melodier, der skaber et udtryk, der med lidt mod sagtens kunne udbygges. Men kanterne er blevet slebet af. Og det er en balancegang, som trioen ikke mestrer på dette album.
Når ikke alle numre er så radiovenlige og velarrangerede som ‘In My View’, savner man nemlig i stedet de eksperimenterende elementer, der skubber en helt ud af den musikalske komfortzone. ‘Cocoa Sugar’ kommer sjældent helt derud. De sange, der prøver, lander oftest i en rodet mellemvej, der udfordrer tålmodigheden frem for musikaliteten.
‘Wow’ er tilpas skør, og ‘Wire’ hamrer derudaf i et rendyrket og råt technounivers, der ellers ikke i samme grad har været betrådt af trioen før. Men når de mere stille numre forsøges krydret, slår det fejl. Sange som ’Lord’ og ‘Picking You’ er baseret på middelmådige melodier, der langsomt bygges op af et stigende rod af effekter og lyde, der forstyrrer mere end de bidrager. Især på ‘Turn’ virker behovet for skæve indslag påtaget og overflødigt.
Den klare tendens i Young Fathers’ nyere udgivelser er udfasningen af den eksperimenterende hiphop. Af samme grund kommer det energiske flow over en skævt glidende bas på ‘Holy Ghost’ som en nostalgisk og glædelig overraskelse, der står som et minde om energien, der satte karrieren i gang. Albummets eneste egentlige hiphopnummer kommer dog lidt trist også til at stå som højdepunktet. Young Fathers er nødt til at slibe kanterne af eller rive hele træværket op igen og lade splinterne flyve.
Kort sagt:
Young Fathers har skruet ned for eksperimenterne og energien på ‘Cocoa Sugar’, og man savner større kompromisløshed til at turde gå planken helt ud – enten på det eksperimentelle eller det strømlinede plan, da mellemvejsløsningerne ofte bliver rodede.