»Pink like the inside of your, baby
Pink behind all the doors, crazy
Pink like the tongue that goes down, maybe
Pink like the paradise found«
Det er ikke svært at regne ud, hvad for en eufemisme, Janelle Monáe og Grimes har gang i på deres nye fællesnummer ‘Pynk’. Hvis man lige skulle være i tvivl, så forsøger videoen absolut heller ikke at lægge skjul på noget, blandt andet takket være den lettere spøjse form på Monáes bukser.
Grimes og Monáe har samarbejdet før, da Monáe dukkede op på nummeret ‘Venus Fly’ på det seneste Grimes-album ‘Art Angels’. Vokalt står Grimes denne gang mest for harmonier, men man kunne godt mistænke hende for også at have været inde over instrumentationen, hvor versene meget lyder som noget fra ‘Visions’, mens omkvædet har lidt af en ‘Art Angels’-glasur.
Nummeret stammer fra Janelle Monáes kommende album ‘Dirty Computer’, der udkommer den 27. april.
Læs også: Prince arbejdede på Janelle Monáes kommende album frem til sin død