Da Pusha-T i fredags udgav sit længe ventede album ’Daytona’, tog han hul på en større beef mod Drake. På slutnummeret ’Infrared’ hænger han Drake ud ved at sammenligne hans succes med Donald Trumps sejr – Trumps sejr tiltusket med hjælp fra russerne, Drakes succes med hjælp fra ghostwriters.
I mudderkastningen nævner Pusha-T Quentin Miller, der har arbejdet sammen med Drake, og som af flere onde tunger (heriblandt Meek Mills) er blevet beskyldt for at stå bag Drakes penneføring. Nu sætter Quentin Miller ord på sin rolle i beef’en på et nyt track med titlen ’Destiny (Freestyle)’.
»I am not upset, jokes on you, I still got a check / every real rapper realizes I’m a threat«, rapper Miller, der desuden tager et skridt ud af krigszonen med ordene: »You know I’m more than just a prop you know or a pawn / I’m a person too, you know? I ain’t ask for none of this / fuck this shit, man«.
»I don’t even want the crown, I’m just doing me«, lyder det fra Miller. Så kan Drake og Pusha-T roligt fortsætte deres hanekamp, der i kølvandet på ’Infrared’ foreløbig har affødt Drakes diss-track ‘Duppy Freestyle’ og Pushas comeback på ’The Story of Adidon’.
Læs også: Pusha-T vs. Drake kan blive den vildeste beef siden Jay-Z og Nas – der er faktisk flere paralleller