Haven hiver amerikanske The Brian Jonestown Massacre til København

Haven hiver amerikanske The Brian Jonestown Massacre til København
The Brian Jonestown Massacre.

Den københavnske festival Haven er ved at udvikle sig til mere end blot to dage hver august. De udvider konceptet i år ved også at kuratere en række events i København. Til juni arrangerer de en koncert med jazz-virtuosoen Kamasi Washington, og i april inviterede de til første udgave af eventrækken ‘A Taste of Haven’, hvor man kunne få en forsmag på årets nye øl og hotdogs.

Til august – kun få dage inden den endelige festival – står det på endnu en udgave af ‘A Taste of Haven’, denne gang med en god gedigen rockkoncert fra The Brian Jonestown Massacre i Pumpehuset den 8. august.

Den amerikanske gruppe gæstede senest Danmark under NorthSide i 2014, hvor de med inciterende psychrock skabte en skøn kinesisk guitarmur af støj. Det eneste problem var, at det gerne måtte have varet noget længere, et problem, der sikkert bliver løst i Pumpehusets rammer. Før koncerten vil det være muligt at købe mad fra Havens husgourmeter og få ombyttet sin festivalbillet til et armbånd.

Billetterne er til salg fra torsdag den 10. maj kl. 10:00.

A Taste of Haven: The Brian Jonestown Massacre (US)
8. august
Pumpehuset
Billetpris: Endnu ikke offentliggjort

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af