I oktober sidste år gik Offset på knæ og friede til Cardi B på scenen under en koncert i Philadelphia. Cardi B, der blev fuldkommen ekstatisk, svarede til publikums store jubel et rungende ja. Men nu afslører Cardi B, at hun og Offset nu er blevet gift – og det blev de faktisk allerede i september, hvilket som bekendt er måneden inden oktober måneds scene-frieri.
Cardi B fortæller i en ny note, hun har delt på Twitter, at hun og Offset helt spontant besluttede sig for at blive gift i september. Uden kjole, uden makeup, uden ring. Kun de to og et familiemedlem. Hun skriver desuden også, at hun er taknemmelig for, at hendes mand alligevel ville give hende det helt særlige øjeblik, hvor han gik på knæ og friede til hende – så hendes overstadigt overraskede reaktion på scenen er måske ægte nok, selvom den selvfølgelig nok er en kende til den vilde side, når man tænker på, de allerede var mand og kone…
Cardi B delte beskeden via Twitter med teksten: »Dette er grunden til, jeg kaldte mit album ’Invasion of Privacy’, fordi folk vil gøre det meste for at være nysgerrig omkring dit liv. Welp fuck it«.
Cardi B skriver (via Twitter): »Der er så mange øjeblikke, jeg gerne vil dele med verden, og der er øjeblikke, jeg gerne vil holde for mig selv! At blive gift var et af de øjeblikke! Vores forhold var så nyt, vi gik fra hinanden og fandt sammen, vi havde brug for at vokse, men vi var så forelskede, vi ville ikke miste hinanden. En morgen i september vågnede vi og besluttede os for at blive gift. Vi fandt én til at vie os, og det gjorde – bare os to og min fætter/kusine (’cousin’, red.). Jeg sagde ja, uden kjole, uden makeup og uden ring! Jeg værdsætter og elsker min mand så meget for at ville give mig det specielle øjeblik, alle piger drømmer om, da han gik ned på knæ og satte en ring på min finger, og det gjorde han for mig!! Så nu, siden I små nysgerrige fucks, kan I i det mindste stoppe med at sige, jeg fik et barn uden for ægteskabet«.
This why i name my album “Invasion of privacy” cause people will do the most to be nosey about your life .Welp fuck it . pic.twitter.com/U3uHFOT3qK
— iamcardib (@iamcardib) 25. juni 2018