I morgen udkommer ‘High as Hope’, det fjerde studiealbum fra Florence + The Machine. Mens man går og venter på albummet, kan man passende bruge sin tid på at høre nogle akustiske udgaver af sange derfra.
Florence + The Machine har været forbi BBC Radio 6 og spillet nedbarberede udgaver af singlerne ‘Sky Full og Song’ og ‘Hunger’ fra ‘High as Hope’, samt ‘Between Two Lungs’ fra debutalbummet ‘Lungs’.
Florence + The Machines musik er ofte fyldt med flot, overvældende instrumentation, men med disse akustiske udgaver står det klart, at selv når resten er underspillet, kan Florence Welchs stemme på egen hånd sagtens vække det patos, som kompositionerne kræver.
Læs også: Hør Florence + The Machine få besøg fra Jamie xx og Kamasi Washington på ‘Big God’