To generationer af gaderap mødes på Pay og Sivas’ nye single ‘Junglelov’

To generationer af gaderap mødes på Pay og Sivas’ nye single ‘Junglelov’
Pay.

Det er lidt to generationer af gaderappere, der mødes på ‘Junglelov’.

Sivas var med til at starte hele bølgen af trap-inspireret autotune-rap med ‘D.A.U.D.A.’ tilbage i 2013, og han er en af de vigtigste rappere fra sin generation.

Pay er til gengæld en af de nye rappere, der laver musik i dén genre, Sivas har været med til at udvikle. Deres fælles sang er klassisk ghettorap: Det handler om at være fanget i ghettoen og dens mange ugennemskuelige farer og fristelser. Junglelov hersker, og kun de stærkeste eller klogeste klarer sig ud.

Pay har tidligere udgivet singlerne ‘Lay Lay’, ‘Bon Appetit’ og ‘Mona Lisa’, mens Sivas har haft et særdeles travlt år med både udgivelsen af albummet ‘Ultra’ og gæsteoprtædener på sange som hittet ‘Oui’ med Node og Gilli. Han har også gæstet et track fra endnu en af den næste generations rappere, da han for kun et par uger siden udgav ‘Drama’ med ZK.

Læs også: Se den voldsomme video til Sivas’ kokainballade ‘Colombiana’ feat. Gilli

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af