Oprindeligt skulle Brockhampton have udgivet deres fjerde album, ’Puppy’, tilbage i juni måned. Men da et af gruppens medstiftere, Ameer Vann, blev anklaget for seksuelt misbrug og efterfølgende smidt ud af gruppen, blev ’Puppy’ først udskudt, sidenhen ændret under titlen ’The Best Years of Our Lives’, og nu omdøbt på ny og (7-9-13) klar til udgivelse.
Det spraglede hiphop-kollektiv har nemlig netop annonceret, at de er på trapperne med albummet ’Iridescence’, der lander til september. Der er sandsynligvis tale om noget a la ‘Puppy’ i nye kulører, men udgivelsen har dog angiveligt har undergået en del ændringer siden Vanns exit, da det efter sigende skulle være helt frit for hans fingeraftryk på projektet.
Brockhampton tweetede nyheden om ’Iridescence’ med et billede, der meget vel kunne være coveret til den kommende udgivelse. Et farvestrålende billede i tråd med både albummets titel og kollektivets overordnede udtryk.
’Iridescence’ følger op på Brockhamptons stærke ‘Saturation’-trilogi – og naturligvis deres solide optræden på Haven Festival, hvor de leverede årets mest overbevisende boyband-koncert.
— BROCKHAMPTON (@brckhmptn) 26. august 2018
— kevin abstract (@kevinabstract) 27. august 2018