Tre år er der gået siden ‘Drones’, som gik nummer et i hele 21 lande, og hvor Muse endnu en gang manifesterede sig som et af verdens allerstørste rockbands. Den 9. november lander næste skud på stammen, ‘Simulation Theory’, og den engelske trio udgiver i forlængelse af albumannonceringen også ‘The Dark Side’, som er den fjerde single til albummet.
Sci-fi-universet er ikke uvant territorie for Matt Bellamy og co., og på ‘The Dark Side’, som i sin natur kunne lægge soundtrack til en overdådig rumskibsflugt, skruer de bestemt ikke ned for tematikken. Også albummets cover, som er designet af manden bag ‘Stranger Things’-plakaten Kyle Lambert, går all-in på sci-fi-temaet.
Det fremgår desuden i albumannonceringen, at Muse skal på turné til næste år – hvor og hvornår afsløres ikke. Lyt til alle fire singler til ‘Simulation Theory’ herunder.
Læs anmeldelse: Muse ‘Drones’