Karl William vil både være popstjerne og r’n’b-crooner
Havde man for en lille håndfuld år siden forsøgt at forklare, hvad Karl William var for en kunstner, havde svaret nok været noget i retning af ‘et ungt, poetisk r’n’b-talent med masser af dragende mørke i sine sange’. Forsøgte man det samme for bare et år siden, havde svaret nok været et lidt andet.
Siden hans første ep’er og ‘Placebo’-albummet har William nemlig trukket sin musik i en lidt ny retning. Det musikalske skift fra tung melankolsk r’n’b til dansabel pop blev for alvor markeret på ‘Livet’ fra 2016, hvor de langsomme beats og svævende vokaler blev erstattet af flere synthpoppede numre med en helt frisk instrumentering.
Af den årsag er det absolut også nærliggende at stille spørgsmålet: Hvem er Karl William så i 2018?
’Livet, faldet og alt det andet’ giver ikke et entydigt svar. På albummet lykkes det ham faktisk at smede de to ret forskellige verdener sammen, og svaret bliver nok, at han har et ben i hver lejr. Her er både eftertænksomme r’n’b-sjælere og fremadstormende popsange med masser af hitfaktor. Og langt hen ad vejen mestrer han begge dele.
Efter at have lyttet til de 12 sange er det dog også tydeligt, at William fremstår stærkest og skiller sig ud på de sange, hvor hans karakteristiske og alvorlige ’tankemylder-om-natten’-stemning får plads. Det er på numre som ‘Don Olsen’, ‘Langt ude’, ‘Faldet’ og instrumentalnummeret ‘Stuesov’, at man som lytter for alvor lader sig rive med ind i hans univers.
Poppen lurer hele tiden i udkanten af lydbilledet i form af shaker, subtile klaves, congas og bløde guitarrytmer, men ikke desto mindre står Karl Williams evner som stemningsskaber soleklart. Særligt på ‘Stuesov’, hvor trommestikker lyder som et tikkende bornholmerur i en støvet dagligstue, overgiver man sig ubetinget.
Popelementerne er stærkt repræsenteret på numre som ‘Lidt ad gangen’, det smukke afslutningsnummer ‘Mystisk vis’ og ikke mindst singlen ‘Om igen’. Sidstnævnte er et groovy popnummer med masser af pirrende guitar, chimes og et statisk beat, men det minder også lidt meget om Daft Punk og The Weeknd’s ‘I Feel It Coming’. Det skaber et lidt ærgerligt indtryk af, at Williams opfindsomhed som popsangskriver måske er mindre udviklet end hans evner som følsom r’n’b-poet.
Tekstligt bevæger Karl William sig i det samme finurlige og legesyge spor, som man møder på de tidligere udgivelser. Hans særprægede tekstunivers sætter et personligt aftryk på sangene, og selv om metaforerne og ordspillende af og til ikke helt er til at gennemskue, er der masser af stærke linjer, der står ud: »Lige når jeg ikke ligner mig selv«, synger han på ‘Don Olsen’. »Ku’ du ikke bare lære dig selv at kende før mig?«, lyder det på den Phill Collins-agtige ‘Før mig’.
Af og til bliver teksterne så kringlede og pakket ind i hjemmelavede, sproglige vendinger, at det faktisk er svært at forstå, hvilke følelser, der er på spil. Det er tydeligt, at der gemmer sig virkelig interessante sindsstemninger og følelser bag vendinger som »Går i et med de løse ender / i protest mod hvem jeg er« (‘Høje strå (Dunhammer)’), men man skal også gruble et stykke tid, inden ordene rigtigt når ind under huden.
Ofte ville Karl William stå stærkere, hvis han turde blotte sine følelser mere direkte i sine ord. Simple linjer med følelsesmæssig tyngde er en kunst, og det er når William er tydelig i mælet, at han for alvor rører.
Kort sagt:
På ‘Livet, faldet og alt det andet’ lykkes det Karl William at samle sine to musikalske universer. Albummet rummer både eftertænksomme r’n’b-sjælere og fremadstormende popsange med masser af hitfaktor, men efter at have lyttet til de 12 sange er det dog også tydeligt, at William virkelig fremstår stærkest og skiller sig ud på de sange, hvor hans karakteristiske og alvorlige ’tankemylder-om-natten’-stemning får plads.
Se video: Brevkassen med Karl William: »Det er noget med en hårgrænse på baghovedet«