Karl William går nye poppede veje på ‘Livet’
Røgsløret, midnatstung og melankolsk er adjektiver, der i anmeldelser har klæbet til Karl Williams dansksprogede r’n’b. Måske er den unge sanger selv blevet træt af redundansen? I hvert fald lyder hans nye ep langt hen ad vejen af frisk luft, fuglesang og solstrejf fra en blå himmel.
Når Karl William alligevel lyder som sig selv, er det fordi, skyerne får lov at lure i horisonten og fremmane nuancer af tvivl og melankoli i de fire popsange. Og heldigvis for det.
Men ep’en markerer unægteligt en ny musikalsk retning for Karl William, hvis tidligere så dystre, udsvævende r’n’b var baseret på synth, bas, trommemaskiner og ikke mindst sangerens introverte, abstrakte tekster. På ‘Livet’ helliger han sig popsangens fængende omkvæd og opbyggelige struktur, imens lydbilledet domineres af 90’er-klingende keyboardtoner og en generelt upbeat instrumentering.
‘Livet’ er dog ikke en omgang lalleglad radiopop, der med skyklapper på stædigt besynger livets lyse sider. Snarere er ep’en dedikeret til tilstanden midt imellem eufori og tristhed – dér, hvor du bare har det okay. Det kommer klarest til udtryk på singlen ‘Alt er fint’, der er præget af en moden ro, direkte afledt af den kompetente vokal, imens de ømme keyboard- og guitarakkorder emmer af en lige dele opløftende og underspillet melankolsk nostalgi.
På ‘Blind igen’ skruer Karl William et nøk op for både tempo og tilgængelighed med et slagkraftigt omkvæd præget af markante trommer og ’uh-ah’-kor. Omvendt dominerer en mere blåtonet stemning titelnummeret og ‘Vi er vi’, hvor sidstnævnte spacer ud i en lang keyboardbåret outro.
Uanset hvor langt sangeren bevæger sig ind i popland, eller om han bakker et skridt ud igen, lægger han ikke skjul på sin følsomhed. »Jeg tror mit hoved har gjort mig blind igen«, som han synger. På ‘Livet’ opfinder Karl William ikke den dybe tallerken, men han har heller ikke mistet sin tiltrækningskraft.
Kort sagt:
Ifølge eget udsagn er ‘Livet’ lyden af, hvordan Karl William har det lige nu. Ergo må den tidligere så tømmermændsplagede og ofte desillusionerede sanger have det fremragende – eller bare helt okay. Den røgslørede, udsvævende r’n’b fra tidligere er erstattet med en mere direkte poplyd, præget af 90’er-klingende keyboards og catchy omkvæd, men heldigvis skaber en underspillet melankoli i både tekst og instrumentering nuancer i udtrykket.
Læs også: Premiere: Karl William jagter idyllen i ‘Alt er fint’-video