Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Alessia Cara er aktuel med sit andet album, ‘The Pains of Growing’, hvor hun i hvert fald mere end én gang giver prøver på sit vokaloverskud ud i soulet r’n’b.
Skulle man alligevel ikke føle sig helt overbevist, så fortvivl ej. I et nyt og ret så forrygende medley på radiostationen SiriusXM tager den blot 22-årige Cara og sit særdeles veloplagte kor dig med på et overbevisende 90’er-trip med en række Destiny’s Child-klassikere.
I medleyen når den canadiske sangerinde forbi herligheder som ‘Say My Name’, ‘Bills Bills Bills’, ‘Survivor’, ‘Bootylicious’ og ‘Emotion’.
Læs også: Soultalentet Alessia Cara imiterer Nicki Minaj og Lorde til perfektion hos Jimmy Fallon.