Benal tog pis på det hele på Tinderbox – uden at det gik ud over musikken
Benal kan være fuldkommen vanvittige på en scene. Det ved enhver, der har set en af deres bindegale P3 Guld-optrædener. Eller enhver, der så dem på Roskilde Festival sidste år. Og lad os bare være ærlige: Der er ingen verden, hvor den danske hiphopduo ville have sat sig for at levere noget i den kaliber til Tinderbox en torsdag kl. 15.35. I stedet fik vi en ‘almindelig’ Benal-koncert. Den eneste gæst var TopGunn til ‘Nik & Jay’.
En ‘almindelig’ koncert med Benal er dog nok stadig blandt de bedste liveoplevelser, man kan få inden for dansk hiphop. Der er egentlig ikke brug for andet end rapper Benjamin Hav og producer/dj Magnus Albert Wanscher. Deres setup inden koncerten indikerede da også dette: En dj-pult på et podie og et mikrofonstativ.
Dette mikrofonstativ blev på intet tidspunkt brugt til at holde en mikrofon. Det første, der skete, da Benjamin gik på scenen for at rappe åbningsnummeret ‘Hvor går du hen’, var et spark til stativet. I løbet af koncerten blev det løftet, båret, svunget med og kastet, men aldrig brugt til sit egentlige formål.
Benjamin sagde vanen tro også en masse charmerende nonsens-sludder mellem sangene. Han påstod, at Albert var det nye, fjerde medlem i Carpark North, opfordrede publikum til at give »en hånd til Michael Bundesen«. Han fortalte, at han havde set, at Drake skulle komme, men at Albert ikke bemærkede det, fordi han var for fuld. Og da Wads.png og Emil Kruse blev kørt som playback på henholdsvis ‘Tænker lidt på dig’ og ‘Air Tonight’ meddelte Benjamin, at de var omme backstage, men bare havde sceneskræk. Han tog pis på det hele – men det gik aldrig ud over musikken.
Benjamin Hav er nemlig en fænomenal liverapper, og Alberts beats sad også lige i skabet fra start til slut. Tit går jeg ærgerlig fra hiphopkoncerter, hvor jeg føler, at det lyriske indhold går tabt i en pulserende bas eller en rapper, der er mere interesseret i at underholde end at rappe. Men Benjamin Havs levering live er, både i forhold til lyd og mimik, suveræn. Hvert ord kunne høres tydeligt, og tit studsede jeg over finurlige vendinger, jeg aldrig havde tænkt over, når jeg hørte sangene på album.
Dette skete endda til trods for, at Wanschers produktioner kunne blive virkelig vilde – et af mine yndlingsøjeblikke var på ‘Benalgorytmen’, hvor han fyrede et vildt støjcrescendo af, mens Hav blev iklædt dunkle vokaleffekter og et tungt lag autotune – altså ikke ulig studieudgaven, men markant mere bombastisk.
For de fleste grupper ville dette have været en karrieredefinerende koncert. For Benal er det bare business as usual at gøre det så godt.
Kort sagt:
Selv om der ikke var meget ekstraordinært ved Benals Tinderbox-koncert, var håndværket eminent og underholdningsværdien stor.
Læs anmeldelse: Billie Eilish på Tinderbox