Bon Ivers nye album ’i,i’ er ude – tre uger før tid

Bon Ivers nye album ’i,i’ er ude – tre uger før tid
Bon Iver.

I sidste måned annoncerede Bon Iver, at deres fjerde album ville lande den 30. august under titlen ’i,i’. Titlen er intakt, men ventetiden på streamingversionen blev gjort tre uger kortere: Bon Ivers nye album er nemlig ude allerede nu.

Udgivelsen begyndte at tage form allerede i går klokken 10, hvor Justin Vernon og co. delte et nyt nummer fra pladen i timen. Således var albummet ude i sin fulde længde i går aftes.

’i,i’ indeholder features fra blandt andre James Blake, Aaron Dessner (The National), Moses Sumney, Channy Leaneagh (Poliça) og Bruce Hornsby. Albummet er gruppens første siden ’22, A Million’ fra 2016.

Justin Vernon fortæller om pladen: »Det føles virkelig meget som den mest voksne plade; den mest gennemførte. Det føles, som når du går igennem hele dette liv, når solen begynder at gå ned, og det, der sker, er, at du begynder at opnå perspektiv. Og så kan du bruge det perspektiv i mere ærligt, generøst arbejde«.

Den fysiske udgave af ’i,i’ lander den 30. august.

Læs også: Her er 26 udenlandske album, vi glæder os helt vildt meget til i anden halvdel af 2019

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af