Lil Teccas ‘Ransom’ er et af de helt store hiphophits lige nu. Overraskende nok: For den 17-årige rapper er en nørdet dreng med bøjle, der ikke umiddelbart ligner den klassiske hiphopstjerne og ikke har nogen problemer med at sige, at dele af hans tekster er løgn. Ikke desto mindre er Teccas gennembrudshit en af verdens mest streamede sange lige nu.
Nu følger rapperen så singlesuccesen op med sit første mixtape, der bærer titlen ‘We Love You Tecca’. Det er ude i dag og inkluderer selvfølgelig ‘Ransom’, men også nogle af rapperens mindre hits som ‘Did It Again’, ‘Love Me’ og ‘Molly Girl’.
Den eneste gæst på den 17 numre lange udgivelse er den rapper, Lil Tecca lyder mest som, og som (ifølge Tecca selv) fik ham til at begynde med musik til at starte med: Juice WRLD, der er med på ‘Ransom’-remixet.
Læs også: Hvordan har en nørdet teenager med bøjle lavet en af verdens største rapsange lige nu?