Kanye West har stadig ikke udgivet ‘Jesus Is King’, selv om albummet egentlig skulle være udkommet i fredags og derefter (ifølge rapperens kone Kim Kardashian) blev rykket til søndag. Men på trods af, at udgivelsen ikke har ramt streamingtjenesterne endnu, er der nogle få udvalgte, der har fået lov til at høre ‘Jesus Is King’ til et par særlige events over weekenden.
Kanye holdt således lyttesessions i Detroit, New York og Chicago, hvor han både viste en dokumentar om albummets tilblivelse og spillede ‘Jesus Is King’. Og til lyttefesten i Chicago fortalte han også, at det er slut med at lave klassisk rap fra nu af.
Det har Andrew Barber, der har den anerkendte hiphopblog Fake Shore Drive og var tilstede under en af weekendens lyttesessions, i hvert fald tweetet. Kanye skulle have annonceret, at han er færdig med at lave sekulær musik; nu er det kun gospel. Barber bekræfter også, at Clipse gæster albummet, og at den tidligere leakede sang ‘New Body’ ikke er med på udgivelsen.
Den gode nyhed efter denne weekend er altså, at Kanye Wests nye album eksisterer. Nu mangler det bare at blive udgivet.
Just heard Kanye’s new album Jesus Is King and saw the accompanying film. My favorite track is the last song and it features the Clipse. Both Push & No Malice. Kenny G is also on it. “New Body” has been cut from the album.
Here is the art pic.twitter.com/u87FLTDhZO
— Andrew Barber (@fakeshoredrive) September 29, 2019
Kanye also announced that he is no longer making secular music. Only Gospel from here on out.
— Andrew Barber (@fakeshoredrive) September 29, 2019
Læs også: Fra Jesus til ’Yeezus’ og tilbage igen: En tidslinje over Kanye Wests vej til kristendommen