Livevideoer som denne kan som regel godt føles lidt generiske. Som noget, der bliver lavet for give en kunstner et ekstra stød promo i slutningen af en albumproces.
Ja ja, det er da sikkert delvist også tilfældet her, men videoer a la denne får relevans, når de for alvor formår at fremvise det talent, man har hørt på plade, i en livesetting. I dette tilfælde drejer sig sig om Jadas vokal, som næsten alene bærer denne livesession med ‘Clean Love’, der serveres i en mere nedbarberet version end på debutalbummet ‘I Cry a Lot’.
For Jada synger fantastisk. Og det alene er grund nok til at bruge tre et halvt minut på videoen.
Jada selv havde følgende at sige om ‘Clean Love’, da vi i forbindelse med albumudgivelsen fik hende til at lave en track-by-track-gennemgang af ‘I Cry a Lot’:
»Den lægger sig et andet sted, end hvor singler ofte gør. Den er en slags slowbanger – dramatisk og uncool, på en måde. Da jeg spillede den for folk, vidste ingen helt, hvad de skulle sige. ’Er det en banger? Det lyder da godt, men vi forstår ikke rigtigt den her sang’, sagde de alle sammen. Men efter en måned blev jeg kimet ned af både mit pladeselskab og mine venner. Nærmest på klokkeslæt. De havde hørt den videre, og nu ville de ikke høre andet. De var helt oppe at køre over den, de ringede og ringede. Så blev vi enige om, vi måtte udgive den som single – også selv om det tager tid at connecte med den. Den tid ville vi godt give den«.
Læs også: DR3’s Jada-dokumentar fik mig til at tænke over, hvordan kunstnere bliver behandlet af publikum