Artigeardit har de seneste par år bygget en solid karriere op omkring lige dele melodisk, lyrisk rap som på sidste års albumdebut ‘Vildedage’ og mere feststemte bangers i form af eksempelvis ‘Del af mig’. Nu har han annonceret sit næste album, der følger i hælene på et par ep’er og et sat til at udkomme i starten af 2020.
I den forbindelse drager rapperen på sin første store danmarksturné, og hvis man skal dømme efter flere vellykkede optrædener på blandt andet dette års Roskilde Festival, så er Ardit i live-topform.
Rapperen udtaler følgende i en pressemeddelelse: »Jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og spille mit nye kommende album for jer alle. De nye sange afspejler en nyere version af mig selv, og jeg udleverer mig selv endnu mere hudløst ærligt, end jeg tidligere har gjort. Det er både grænseoverskridende, men også en helt speciel ting for mig at vise mine lyttere sangene i øjenhøjde. Det bliver klart den mest personlig turné til dato«.
Turneen rammer 11 danske byer til marts.
Artigeardit – danmarksturné 2020:
5/3 – Aalborg, Skråen
6/3 – Sønderborg, Mejeriet
7/3 – Birkerød, Mantzius Live
12/3 – Viborg, Paletten
13/3 – Herning, Fermaten
14/3 – Horsens, Kulisselageret
19/3 – Aarhus, Train
20/3 – København, Store Vega
26/3 – Odense, Posten
27/3 – Roskilde, Gimle
28/3 – Rønne, Musikhuzet Bornhom