Goldlink holdt en gedigen hiphopfest i Store Vega – men afbrød den for at kommentere Mac Miller-backlash
»Hør efter, ti stille i et øjeblik alle sammen. Det her er noget vigtigt shit«.
Torsdag aften i Store Vega måtte Goldlink lige afbryde festlighederne inden sit sidste nummer. Et par dage forinden var han nemlig blevet mødt af en gedigen skideballe fra kollegaen Anderson .Paak grundet sin noget besynderlige hyldest af afdøde Mac Miller. I et Instagram-opslag beskyldte rapperen Mac Miller for at have hentet lidt for meget inspiration til albummet ‘The Devine Feminine’ fra Goldlinks eget ‘And After That, We Didn’t Talk’, og den spontane rant i Vega virkede ikke meget mere velovervejet end opslaget.
»Mac Miller er en af mine bedste venner i hele fucking verden. Uden Mac Miller ville der ikke være nogen Goldlink«, indledte han sin tre minutter lange tale. Han ville ikke bare forsikre os om, at han respekterer Miller dybt, men også at han var blevet misforstået (»Jeg brugte aldrig ordet ‘stjæle’«), og at han desuden var ligeglad med backlashet (»Jeg giver ikke en fuck for, hvad nogen siger«).
Der var ikke meget undskyldning eller forsoning over Goldlinks småsure tale, men det var nu heller ikke, hvad publikum var kommet for. De var kommet for at danse og feste i den tætpakkede sal.
Lige fra Goldlink iført hvid tanktop og sorte læderbukser trådte ind på scenen og fremførte ‘Joke Ting’ fra sit nyeste album ‘Diaspora’, var stemningen i top. Folk hujede, klappede og stampede ham en støjende velkomsthilsen efter åbningsnummeret, mens rapperen stod og poserede. Humøret steg sammen med temperaturen til dansable sange som ‘Maniac’ og ‘Meditation’.
Faktisk var publikum mere energiske end artisten, selv om han godt nok proklamerede i starten, at han var kommet for at feste. Uden ligefrem at være lad, så havde Goldlink ikke helt den fornødne gejst til at fylde den store scene ud. Med undtagelse af den rodede tale til sidst virkede han til at køre ret meget på autopilot. Jeg savnede, at han gik lige så meget amok som sine hoppende og til tider moshende tilskuere – i stedet for nogle gange at traske rundt bagerst på scenen og klø sig i håret.
I et godt stykke tid troede jeg, at Goldlink var helt alene på scenen, men faktisk var hans dj placeret helt bagerst i den farvede røg, så man næsten ikke kunne se ham. Høre ham kunne man dog, for han var blevet tildelt en mikrofon, som han engang imellem råbte standardfraser a la »make som noise« i.
Goldlink var heldigvis langt mere spændende at lytte til. For rappe, det kan han. Uden nogen backingvokal fremførte han sine vers umanerligt rent og ubesværet under hele koncerten. Flere gange, når det sikre flow gik ekstra tjept, reagerede publikum med begejstrede klapsalver.
Salens entusiasme forblev festlig og smittende – ikke mindst til singlen ‘Zulu Screams’, der udløste en stor energiudladning langt tilbage i salen, hvor mange mennesker forsøgte at presse sig længere ind i det dansende menneskemylder.
Med sådan en modtagelse kunne Goldlink ikke gøre meget forkert. Det skulle da lige være den ovennævnte Mac Miller-tale, som skabte en smule utålmodighed hos nogle mennesker i salen. Efter den lille seance blev hiphopfesten dog genoptaget og afsluttet fornemt med det tre år gamle hit ‘Crew’, som de færreste kunne stå stille til.
Kort sagt:
Stemningen var helt i top i et feststemt Store Vega, hvor GoldLink kørte lidt på autopilot, men også udviste stor sikkerhed i sin skarpe levering.