Kanye Wests nye opera ’Nebuchadnezzar’ bliver live-streamet

Kanye Wests nye opera ’Nebuchadnezzar’ bliver live-streamet
Kanye Wests optræden i forbindelse med visningen af ‘Jesus Is King’-filmen i Inglewood, Californien. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

For en uge siden annoncerede Kanye West sin første opera med den mundrette titel ‘Nebuchadnezzar’. Den får i dag premiere i Hollywood Bowl i Los Angeles, men nu præsenteres også en alternativ mulighed for interesserede fans, der befinder sig andre steder på kloden.

I går blev det nemlig annonceret, at at musiktjenesten Tidal live-streamer hele affæren, hvilket man kan læse mere om her. Vil man som dansker følge med i forestilling, må man dog gå på kompromis med sin skønhedssøvn, idet showet først går igang kl. 1 natten til mandag herhjemme – svarende til søndag kl. 16 i Californien.

’Nebuchadnezzar’ er opkaldt efter en bipolar konge fra oldtidens Babylon, som fik storhedsvanvid og betragtede sig selv som en gud. Operaen instrueres af performancekunstneren Vanessa Beecroft, som Kanye også tidligere har samarbejdet med, og som han for tre timer siden postede et billede af på Twitter (kan ses herunder). Musikken spilles af Sunday Service-koret sammen med sangeren Peter Collins og bandet Infinity’s Song.

Læs også: Kanye West og Dr. Dre annoncerer ‘Jesus is King Part II’

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af