The Weeknd teaser ny musik og spiller hovedrollen i reklame for Mercedes-Benz

The Weeknd teaser ny musik og spiller hovedrollen i reklame for Mercedes-Benz
The Weeknd. (Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Det er ikke synderligt meget, vi har hørt fra The Weeknd, siden han forrige forår udgav ep’en ’My Dear Melancholy,’. Men det lader til, at The Weeknd nu barsler med flere projekter, som vi snart kan se frem til – først og fremmest en tur i den nye Mercedes-Benz EQC.

The Weeknd spiller nemlig den noget forsagte, køregale hovedrolle i en ny reklame for bilgiganten, der helt oplagt er akkompagneret af en teaser for The Weeknds nye sang ’Blinding Lights’. Den nye reklame afslører desuden, at man vil kunne se »hele filmen« (hvad det så end vil sige) den 29. november via Mercedes’ hjemmeside.

Har man fulgt med i The Weeknds gøren og laden på de sociale medier, har man måske også lagt mærke til, at den canadiske sanger tidligere på ugen vendte tilbage til Instagram efter en længere pause derfra. Efter en grundig rengøring af sin profil, starter han på en frisk: Alle gamle billeder er slettet, alle er blevet unfollowed, og den kryptiske profiltekst lyder nu blot: »loading…«.

Det eneste billede, der nu ligger på Tesfayes Instagram-profil, er et rystet sort-hvidt billede med teksten »the fall begins tomorrow«. Diverse fanfora og -profiler har desuden fået fingrene i noget, der kunne ligne lækket artwork til to nye singler: ’Heartless’ og ’Blinding Lights’ – sidstnævnte er således tracket fra Mercedes-reklamen.

I år har vi kun hørt fra The Weeknd i form af hans bidrag til den ’Game of Thrones’-inspirerede opsamling ’For the Throne’ i form af nummeret ’Power is Power’ med SZA og Travis Scott samt en feature på Dj Gesaffelsteins nummer ’Lost in the Fire’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

the fall starts tomorrow night.

Et opslag delt af The Weeknd (@theweeknd) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af