ASAP Rocky takker Donald Trump for støtten under fængsling

ASAP Rocky takker Donald Trump for støtten under fængsling
ASAP Rocky. (Foto: Theo Wargo/Getty Images)

Det er næppe gået nogens næse forbi, at ASAP Rocky i sommer sad i fængsel i Sverige, hvor han til slut blev dømt skyldig i sagen om overfald. Undervejs modtag han støtte fra hiphopkolleger som Tyler, the Creator og Kanye West, mens også USA’s præsident Donald Trump offentligt advokerede for at få ASAP Rocky hjem over Atlanten.

ASAP Rocky har tidligere været ude og takke for støtten, men i et nyt interview med Charlamagne i radioprogrammet The Breakfast Club fortæller rapperen, at han har talt personligt med Donald Trump og takket ham:

»Jeg var meget taknemmelig for, hvad der skete, og at han (Donald Trump, red.) støttede mig. Jeg er ikke enig i al hans politik, men som jeg tidligere har sagt, er jeg yderst taknemmelig for alle, der har støttet mig«.

Og hvordan foregik selve samtalen så, spørger Charlamagne? Rocky er dog ikke meget for at uddybe, men det var noget »ASAP-shit, welcome home-shit«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af