M.I.A. teaser hemmelighedsfuldt nyt projekt – hør første smagsprøve

M.I.A. teaser hemmelighedsfuldt nyt projekt – hør første smagsprøve
M.I.A.

Det lader til, at M.I.A. vender tilbage til rampelyset med et nyt, hemmelighedsomgæret projekt, der udkommer, eller i hvert fald bliver uddybet fredag den 31. januar. Det meddeler sangeren i et opslag på Twitter og Instagram.

Her har M.I.A delt en syret video, der umiddelbart giver første smagsprøve på ny musik og budskabet om, at hendes nye 2020-vision går i luften på fredag.

Den kryptiske tekst »Nyt årti, ny MIA. Udforsker planeter og platforme« melder intet om, præcis hvad M.I.A.s vision indebærer, men det lader til, at hun i hvert fald vil eksperimentere med nye platform – hvad end det så betyder.

Udmeldingen kommer knap fire år efter, at M.I.A i 2016 annoncerede, at albummet  ‘A.I.M.’ ville sætte definitivt punktum for hendes musikkarriere. Siden er hun blevet portrætteret af instruktør Steve Loveridges i dokumentarfilmen ‘MATANGI / MAYA / M.I.A.’, som sangeren ikke selv var helt tilfreds med.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Vis dette opslag på Instagram

 

NEW DECADE NEW MIA EXPLORING PLANETS AND PLATFORMS JOIN ME JAN 31ST 2020

Et opslag delt af MIA (@miamatangi) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af