Med ‘Big Conspiracy’ leverer J Hus en overlegen opvisning i global rap
Få kunstnere har en så veldefineret lyd og samtidig så løst et forhold til genrer som J Hus. Hvad mere er, så har han en selvfølgelighed i måden, hvorpå han rapper og synger sig igennem de mange forskelige lyde og beats.
Debutalbummet ‘Common Sense’ var i 2017 et frisk pust på en engelsk rapscene stadig domineret af grime og gjorde ham til en af de mere velansete engelske rappere. J Hus blandede grime med bashment, soca, dancehall, mere klassisk hiphop og den vestafrikanske popmusik som han havde adgang til gennem sin gambianske baggrund.
På ‘Big Conspiracy’ fyrer han igen op under den store smeltedigel, som musik fra Storbritannien efterhånden er. Men i modsætning til den energiske og legende forgænger er der en mere fortællende, underspillet karakter over albummet. J Hus har noget på hjerte, en sandhed han vil ud med, måske inspireret af hans seneste fængselsdom i 2018, og det giver ham en ny dybde. »They wanna judge me from what they heard I do / It’s a big conspiracy / Nah, nah, nah, it’s not true«, synger han på det tilbagelænede titeltrack og åbner.
J Hus’ vokal er tilbagelænet uden at blive monoton og tilpas alsidig til, at han kan finde spændende flows på snart sagt alle beats, man kaster efter ham. Han har en stærk melodisk sans, og mange af sangene sætter sig lynhurtigt fast.
Det nærmest messende flow på den rå dancehall-genistreg ‘Fortune Teller’ er så simpelt, at det er umuligt ikke at vugge med, og det caribiske islæt (via London) løber igennem meget af pladen, også tydeligt på ‘Repeat’ med jamaicanske Koffee. Men der er også en klar afrikansk indflydelse på et pladens bedste numre ‘Play Play’, hvor Burna Boy, kongen af afrobeats lige nu, leverer omkvæd.
På den måde er ‘Big Conspiracy’ en opvisning i den fremstormende globale poplyd, der blander amerikansk hiphop, engelsk grime, og afrikanske og caribiske synkoper med et lækkert og vellydende resultat.
Der er dog også en mere seriøs, dyster side af 23-årige J Hus, både i produktioner og lyrik. Her skinner hans ikke udelukkende positive historie igennem. »I’ve seen a man fucked up, seen a man locked up / Blammed up, chopped up, downtown up top«, rapper han på ‘Must Be’. Og på ‘Fight For Your Right’, nævner han sin tid I fænglset direkte; »A hundred racks on my bail, fuck sittin’ in jail / Had feds on my tail but they gon’ burn in hell«.
Men det gør ikke ‘Big Conspiracy’ til et tungt album. Der er også masser af lette, lækre, slet og ret sexede øjeblikke som ‘Fortune Teller’ og ‘Cucumber’, et næsten komisk, men ikke desto mindre groovy og cool sex-anthem med pladens måske sjoveste linjer: »I met that gyal back in October / Then I gave her the cucumber / I’ll give you everything you’ve been urging for / Say ah J Hus make your pum-pum sore«.
‘Big Conspiracy’ er bemærkelsesværdigt alsidigt. Selvom musik i UK efterhånden er en multifacetteret størrelse, er det altså kun J Hus, der kan gøre det, J Hus gør.
Kort sagt:
J Hus’ andet album spænder over det lette, sexede og dystre og er samtidig en formidabel opvisning i den fremstormende globale poplyd, som blander amerikansk hiphop og engelsk grime med afrikanske og caribiske synkoper.