Bikstok spiller intim jubilæumskoncert for debutalbummet ‘Over stok og sten’

Bikstok spiller intim jubilæumskoncert for debutalbummet ‘Over stok og sten’
Bikstok på NorthSide, 2019. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

For 15 år siden udgav Bikstok debutalbummet ‘Over stok og sten’, der er en milepæl inden for dansksproget dancehall. For at fejre pladens jubilæum spiller gruppen en enkelt koncert den 21. maj på Hotel Cecil.

Trioen, der består af Eagger, Pharfar og Blæs Bukki, har siden debuten for halvandet årti siden markeret sig som et af Danmarks vigtigste dancehall-navne, og de har udover debuten udgivet ep’en ‘Uranium’ i 2015samt faktisk en single så sent som sidste år. Samtidig med, at medlemmerne selvfølgelig har begået sig i en række andre succesfulde foretagender som Malk de Koijn og EaggerStunn.

Bikstok spillede sidste år både NorthSide og Roskilde Festivals Orange Scene, men nu fejrer de altså 15-året for ‘Over stok og sten’ på det langt mere intime Hotel Cecil.

Bikstok
21. maj
Hotel Cecil
Billetpris: 295 kr. + gebyr

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af