Bikstok Røgsystem

“Der hvor jeg kommer fra har træerne naale / Og dér / Risler et vandløb med elektriske aale … / vi har en bjørn i lænke der holder rollingerne for fadene.”

Vi befinder os i et lydunivers, som fanges i det danske sprog, men i jamaicansk forklædning. Det er imponerende, hvor bredt Bikstok Røgsystems debutalbum med international inspireret lyd og tilsvarende niveau favner. Her rammes både roots-reggae/ragga/dancehall-scenen uden, at albummets bredde lader helheden falde til jorden.

I øjeblikke, hvor det danske sprog træder i baggrunden, foranlediges man til at tro, at man har et Seeed eller Capleton-album i høretelefonerne og hengiver sig til de fængende og feststemte produktioner. Men selvom den rytmiske og musiske form er ramt, står Bikstoks potente sprog ikke tilbage, og med Blæs Buqi i spidsen nærmer de sig Malk De Koijn-standarder. Med stor variation formår Bikstok at skabe en synergi mellem instrumental og sproglig artikuleret rytme. På nummeret ‘Penge på græs’ rammer omkvædet underfundigt beatet:

“Ka’ man virk’lig flyve efter at man har røget ryst /
Ska’ man ta’ til Norge med et kilo paa sit bryst /
Ka’ man faa en snade skåret ud i ametyst /
Ska’ man bruge æter til at presse årets høst.”

Her får de fornemt og humoristisk pillet og leget med stereotypen om, at reggae-genren er besat af det THC-holdige rusmiddel. Om Bikstok selv har været påvirkede, mens de lavede albummet må stå hen i det uvisse, men et faktum er, at de tre mænd bag albummet, Eaggerman, Pharfar og Blæs Buqi, må have moret sig under albumproduktionen.

Egentlige bommerter er der ikke at finde på albummet, selvom numre som ‘Fabrik’ med et enerverende samlebåndsbeat ikke til alle lejligheder falder i god jord. Alligevel må det indrømmes, at beatet får understøttet nummeret, hvis mere alvorlige og kritiske fokus piller ved vor samfundsforståelse for arbejdets livsbekræftende karakter.

Spørgsmålet er om albummet har den variation og originalitet, som vil gøre det muligt at høre det i uendelige. Efter 20-30 gennemlytninger over de sidste 14 dage må nærværende anmelder dog sige, at oplevelsen af albummets variation og glædens intensitet ved gennemlytning stiger dag for dag. Det skyldes blandt andet det samarbejde, som de tre lyriske tyrolkonger med deres forskellige stemmeføringer og tekstlige univers fremfører. Et album, som ansporer det gode humør og intensiverer det, hvis humøret allerede er fundet.

Det kan diskuteres om produktionerne, med skelen til den internationale scene, bærer nok kreativitet og kvalitet med sig, og om teksterne kan henregnes til andet end tre drenges sjov og ballade. Men det må alt i alt understreges, at albummet er et yderst underholdende indslag, der samlet set er et farvestrålende, fantasifuldt og fordansket bud på dancehall-genren