Se Jimmy Fallon og The Roots’ karantæne-cover af Tarantino-klassiker

Steelers Wheels ‘Stuck in the Middle With You’ nåede helt af sig selv en sjetteplads på den amerikanske singlehitliste, men de fleste af os kender nok sangen fra Quentin Tarantinos ‘Reservoir Dogs’.

Nummeret fra 1973 agerer nemlig soundtrack til en af de mest ikoniske (og mest makabre) scener i Tarantinos filmkarriere, nemlig torturscenen i ‘Reservoir Dogs’, hvor en diabolsk dansende Michael Madsen (Mr. Blonde) ‘hygger sig’ med en politimand og et barberblad.

Det er en djævelsk genial scene, ikke mindst på grund af den hyggelige stemning, som den folkrockede sang leverer. Og ja, det var jo sangen, vi kom fra. For Jimmy Fallon og The Roots har netop delt et cover af ‘Stuck in the Middle With You’, der selvfølgelig er optaget efter corona-karantænens spilleregler: Sammen hver for sig.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af