The Weeknd mister besindelsen i ny kortfilm til albummet ‘After Hours’

The Weeknd mister besindelsen i ny kortfilm til albummet ‘After Hours’

I en ny kortfilm, der ledsager det kommende album ‘After Hours’, har The Weeknd fået nok.

I det fem minutter lange klip følger vi Abel Tesfayes nye, psykedeliske 80’er-persona, som efter at have optrådt i Jimmy Kimmel talkshow vakler ud af tv-studiet og ned i Los Angeles’ metrosystem med et vanvittigt og anstrengt smil på læben.

På stationen plages han af selvmordstanker og er på randen af et sammenbrud, lige indtil han tager sine karakteristiske orange solbriller på. Med det samme brager et hektisk beat løs, og Tesfaye bliver slæbt hen ad perronen af en usynlig kraft.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kortfilmen kulminerer, når et uanende, ungt par træder ind i samme elevator som den utilregnelige udgave af The Weeknd. Efter skydedørene glider i, hører man det røde jakkesæt slippe alle sine indre dæmoner løs og gå bestialsk bersærk på de to uskyldige.

Filmen er det seneste udspil i en ambitiøs lancering af ‘After Hours’, der udkommer 20. marts. The Weeknds look har fået en ordentlig overhaling, men musikken er blevet i det vanlige lydunivers. På lørdag gæster canadieren ‘Saturday Night Live’.

Du har mulighed for at opleve hele det hedonistiske cirkus, når The Weeknd giver koncert i Royal Arena 3. november.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af