Distortion melder aflyst: »Vi går i gang med at forberede et comeback extraordinaire«

Distortion melder aflyst: »Vi går i gang med at forberede et comeback extraordinaire«
Distortion-gadefest på Vesterbro i 2018. (Foto: Simon Lau / Distortion)

Det er ikke mange uger siden, at Distortion rykkede årets festival fra juni til slutningen af august i håb om, at det kunne redde den fra at måtte aflyse grundet corona.

Sådan skulle det desværre ikke gå. I kølvandet på det forlængede forbud mod større forsamlinger har Distortion valgt helt at aflyse årets begivenhed.

I en pressemeddelelse lover festivalen at vende stærkt igen i 2021:

»Nu går vi i gang med at planlægge et comeback extraordinaire i 2021. Hvis du har købt billet til Distortion, vil den være gyldig til Distortion 2021. Vi håber, du vil beholde din billet til 2021. Det vil være en kæmpe opbakning til Distortion og den skov af aktører, der står bag«, skriver festivalen.

Ønsker man at få refunderet sin billet, modtager man en mail herom efter påske, meddeler festivalen desuden.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af