Kom til virtuel koncert med Young Thug, Offset og hemmelige gæster senere på ugen

Kom til virtuel koncert med Young Thug, Offset og hemmelige gæster senere på ugen
Young Thug, (Foto: Samy Khabthani / Soundvenue.)

Der var nok mange, der havde glædet sig til at se Atlanta-ikonet Young Thug på Roskilde Festival til sommer. Det får vi jo desværre ikke lov til nu, men denne uge kan du i det mindste opleve trappens store excentriker via en livestream som led i Offsets event ‘Offset & Friends’.

Her kan du udover optrædener af Young Thug og Migos-rapperen Offset også høre Rich the Kid og Saint Jhn. Alle spiller en halv time, og det hele finder sted mellem kl. 01.00-03.00 natten til torsdag dansk tid. Hvis man ser på eventets website, bliver der desuden teaset hemmelige gæster: »Man ved aldrig, hvem der kunne dukke op«, står der drillende.

I løbet af livestreamen, som kan streames på Facebook, kan man donere penge til organisationen Atlanta Community Food Bank, der hjælper med at skaffe mad til udsatte i Atlanta.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af