I løbet af den seneste uges tid har en 24-årig mand ved navn Prenell Rousseau opsøgt Billie Eilish hele syv gange på hendes private adresse, hvilket har ført til, at sangeren nu har set sig nødsaget til at få et polititilhold mod ham. Det rapporterer TMZ, der har fået fingrene i sagens retsdokumenter.
Her fremgår det, at Eilish første gang blev opsøgt af Prenell Rousseau mandag i sidste uge, hvor han blandt andet sad på den unge stjernes veranda og læste en bog og holdt en række monologer. Og så nægtede han altså at gå. Uhyggelig adfærd, og helt sikkert vildt ubehageligt for Billie Eilish og hendes familie.
Politiet har tilbageholdt manden to gange efter de her episoder, men på grund af corona vil de ikke fængsle ikkevoldelige forbrydere.
Tilholdet er dog blevet en realitet, og stalkeren har fået forbud mod at komme tættere på Eilish end 182 meter (200 yards). Og så er han blevet sendt tilbage til New York, hvor han bor. Forhåbentlig er det nok.