Rygterne svirrer: Nyt Kanye West-album lige om hjørnet?

Rygterne svirrer: Nyt Kanye West-album lige om hjørnet?
Kanye West.

Er Kanye West på trapperne med et nyt album? Det mener fotografen og kunstneren Arthur Jafa, som angiveligt har samarbejdet med West om en musikvideo til det kommende album.

I en Instagram Live-chat med den franske kunstner Michèle Lamy fortalte Jafa, at han har arbejdet intenst på et videoprojekt til Wests kommende album, der ifølge Jafa har titlen ‘God’s Country’ og skulle lande inden længe.

»Videoen er fra hans nye album. Det hedder ‘God’s Country’ og det her kommer til at være første single fra pladen, mener jeg. Jeg ved slet ikke, om jeg burde annoncere det. Det kan godt være, jeg taler over mig. Men ja, videoen er fra et kommende album. Jeg ved ikke, hvornår det udkommer, men singlen, tror jeg, kommer allerede i næste uge. Måske. Det er ikke sikkert«, siger Jafa og uddyber, at der ikke er tale om endnu et Sunday Service-album.

Kanye West har ikke selv annonceret et kommende album med titlen ‘God’s Country’ endnu, men den verdenskendte rapper har været i sit yderst produktive hjørne over de seneste år, så en surprise-udgivelse ville nok ikke komme bag på nogen.

I 2018 fik vi ‘Ye‘, sidste år kom ‘Jesus Is King‘ og længe rygtedes West at samarbejde med Dr. Dre om en fortsættelse med titlen ‘Jesus Is King II’ – måske titlen har ændret sig?

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af