Kanye West teaser første single fra nyt album – ’Wash Us in the Blood’ med video lander i dag

Kanye West teaser første single fra nyt album – ’Wash Us in the Blood’ med video lander i dag
Kanye West.

Kanye West er tilbage med det første udspil fra sit næstkommende album ’God’s Country’. Nummeret, som han har teaset via Twitter, har fået titlen ’Wash Us in the Blood’, og det lander allerede i dag i sin fulde længde med musikvideo klokken 16 dansk tid.

I teaser-strømmen finder vi blandt andet artwork til singlen, der kan bestilles som vinyl, kassettebånd og digital single via Kanyes hjemmeside. Både singlens artwork og musikvideo er skabt af den amerikanske kunstner Arthur Jafa, hvis kunst vi senere på året kan blive betydeligt klogere på på kunstmuseet Louisiana, der præsenterer en Jafa-udstilling fra december til maj næste år.

’Wash Us in the Blood’ er Kanye Wests første musikalske udgivelse, siden gospelalbummet ’Jesus is King’ landede i oktober 2019, der to måneder senere blev fulgt af det Kanye-producerede album ‘Jesus is Born’ sunget af hans gospelkor, Sunday Service Choir.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af