Rangleklods’ comeback-ep byder på dansevenlige housegrooves og fængslende synth-melankoli
Esben Andersen udgav sit første album under navnet Rangleklods i 2012. Da efterfølgeren ‘Straitjacket’ udkom i 2015, var Rangleklods blevet en duo, idet Pernille Smith-Sivertsen sluttede sig til – og denne duo skiftede senere navn til Blondage. Blondage som duo er dog gået i opløsning (det er nu Smith-Sivertsen soloforetagende), og derfor er Rangleklods relanceret, atter som Andersens soloprojekt.
Tro dog ingenlunde, at det betyder en fuldbyrdig tilbagevenden til den dystre, semiindustrielle synthpoplyd, der definerede ‘Beekeeper’, Rangleklods’ eneste egentlige soloalbum. Lyden på hans nye ep, ‘All About U’, er på visse punkter lige så kommercielt venlig som de mest poppede stunder under Blondage-duoens æra. Det er electropop orienteret omkring hooks, drops og krystalklare lydflader. Men der er også mere, der lurer under overfladen.
De to første tracks på ep’en, ‘I Like That’ og ‘Never Lie’, er nok de mest hitparate stykker musik, Andersen nogensinde har udgivet. Det er poppede, dansable housetracks, der med deres melodiske bevidsthed sætter sig fast i hjernen. ‘I Like That’ har en mere alvorlig lyd, der dog aldrig bliver så dunkel, at den udfordrer det dansehumør, den alligevel spreder. ‘Never Lie’ derimod bliver leveret med stort glimt i øjet, og såvel de corny basvokaler som det quirky synthguitar-drop gør sangen rigtig charmerende.
Disse to sange fungerer dog som en slags lokkemad, om man vil. Når Rangleklods først har etableret denne stil, har han nemlig i sinde at vride den i helt andre retninger.
‘All Night’ er stadig melodisk orienteret og opbygget omkring et catchy drop, men groovet er wonky og sumpet, nærmest som om dele af instrumentationen til tider har svært ved at følge med. Titelnummeret er bygget op omkring et skarpt marchtrommebeat, og mens der skam er både vers og omkvæd, er fokus klart på sidstnævnte, der lidenskabeligt gentager linjen »It’s all about you baby, baby«, mens musikken absolut ikke holder igen med overraskende lyde.
Jeg er meget splittet, hvad gælder min holdning til disse to tracks. Mens jeg beundrer mange af de oprigtigt grænsesøgende måder, Rangleklods vender electropop-genren på hovedet på, er det rigtig sjældent, at sangene for alvor fængsler mig. Når titelnummeret kaster alskens skarpe synthlyde oven i groovet, distraherer det fra den passionerede lyd, uden at der stemningsmæssigt føres noget nyt til.
De uortodokse rytmer på ‘All Night’ formår noget bedre at skabe en stemning af håbløshed, der giver et interessant modspil til det ellers positive udsagn på hooket: »You make me wanna stay up all night«. Alligevel er der også mange punkter, hvor det bare føles som om, jeg bliver bombarderet med perkussive lyde, der lige så godt kunne have været udvalgt tilfældigt. Det får mig til at løfte øjenbrynene, men det sælger ikke melankolien.
Heldigvis retter Esben Andersen godt op på det med afslutningsnummeret ‘Snow’, der nok er det tætteste, vi får på den helt klassiske Rangleklods-stil. Lige fra de første trommeslag fængsler det – ikke mindst fordi det føles som om, Rangleklods med kirurgisk præcision har forsøgt at gengive trommelyde, som Burial bruger på det mesterlige nummer ‘Archangel’, hvormed tankerne jo hurtigt bliver placeret i dét nummers grumme univers.
‘Snow’ fører lytteren gennem en række forskellige melankolske lydbilleder, der på hver sin måde skaber den tilsigtede melankoli. Det er lige til at tage og føle på, som larmen omgiver ham. Det føles omklamrende og lettere ubehageligt, og den let postpunkede bas understreger blot yderligere, hvilket dyb, han befinder sig i.
Det er en stærk måde at afslutte ep’en på, og sangen viser, at Rangleklods stadig forstår at brillere med det, der for et lille årti siden gav ham opmærksomhed i første omgang.
Kort sagt:
Rangleklods er tilbage, nu igen som soloprojekt – og hans elektroniske popmusik er stadig både legesyg, melodisk stærk, catchy og dansabel.