Emil Lange siger ‘fuck dig’ til sig selv på ny single

Emil Lange siger ‘fuck dig’ til sig selv på ny single
Emil Lange. (Foto: Sebastian Apel/Soundvenue)

Man må give Emil Lange, at han forstår at promovere sine sange. I går kunne man læse på musikerens Instagram, at han ville trække sig fra rampelyset efter grove beskyldninger fra en række danske kunstnere.

Men det var bare en lille optakt til Langes nye single ‘Fuck dig’, der er ude i dag – akkompagneret af en videokampagne, hvor blandt andet Orgi-E og Benjamin Hav sviner Lange til (for sjov).

Ligesom på debutsinglen ‘10 år‘ og opfølgeren ‘Langt liv‘ er Emil Langes navn og hans scoreevner som dj en fremtrædende del af det sjofle omkvæd: »Fuck dig, Emil Lange / Fuck dig, Emil / Damerne på gulvet, de er mange / Hver en lille fisse den er min«, lyder det blandt andet.

Lange tager godt og grundigt pis på sine kritikere ved at komme deres »grove beskyldninger« i forkøbet og gengive dem på nummeret. Omkvædet synges af Tobias Rahim, der for et par uger siden udgav det samfundskritiske countrynummer ‘Jesus’.

Hør singlen og se kampagnevideoen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
https://www.instagram.com/p/CCu3rkYBYKv/
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af