I forbindelse med offentliggørelsen af årets XXL Freshman Class er internettet som sædvanlig gået en smule amok. Den havde vi set komme.
Hiphopmagasinet XXL har de seneste år oplevet en mængde kritik for at inkludere navne, som menes at være uddaterede, og det er både af fans og hiphopkunstnere. Listen i år holder dog på sin vis vand med stærke navne som NLE Choppa, Polo G, Lil Tjay, Rod Wave og Baby Keem.
Det forhindrer dog naturligvis ikke, at der på internettet bliver sat fokus på listens fejl og mangler. Detroit-rapperen Royce Da 5’9 går så vidt at kalde kåringen »blasfemisk« i et instagram-opslag. Han uddyber i beskrivelsen: »Næste gang I vil lave et interview med mig, forsvinder jeg, ligesom Detroit mangler på denne blasfemiske freshman forside«.
Herudover er DJ Akademisk heller ikke specielt tilfreds. Han mener helt brutalt, at listen i sig selv skulle aflyses, »no cap«.
Dette års kritik omhandler også et muligt Don Toliver-snub. Som de nedenstående memes viser, er der visse steder ikke forståelse for udelukkelsen af Cactus Jack-rapperen i årets Freshman Class, især på baggrund af hans debutalbum ‘Heaven or Hell’, som udkom i marts måned.
Samtidig er der også sjove memes på bekostning af Fivio Foreigns alder. Dem lader vi tale for sig selv: